mini cart

Produktet er nu i din varekurven

Din varekurv ( varer )

Log ind for at benytte dig af dine tilbud
Nyhed! Nu har vi MobilePay online – betal nemt med mobilen!

Luk kredsløbet

Genbrug

Med vores sortiment vil vi opmuntre og inspirere til kreativt genbrug af eksisterende materialer og produkter. Vores ambition er at understøtte et mere bæredygtigt samfund ved at tilbyde produkter, der er med til at give allerede eksisterende ting en længere levetid. Derfor bestræber vi os på at vise, hvordan vores produkter kan anvendes til netop genbrug. Vi hjælper dig med at forbedre eller genopfriske møbler, ting og tøj, som du ellers ville have smidt ud.

At genbruge er ikke kun en sjov måde at udtrykke sin personlige stil på, det er også miljøvenligt. Med enkle midler kan du skabe trendy og unikke indretningsdetaljer, samtidig med at du værner om en bæredygtig fremtid. Giv lampeskærmen nyt liv med lidt garn, eller forvandl stolen, du har fundet på loppemarkedet, med møbelmaling. Lav upcycling med maling, mønstre og tekstiler, og se, hvor fantasien bringer dig hen.

Emballage og cirkulære produkter

Mål: Införa mer effektiva och hållbara förpackningar i vår värdekedja

Delmål: Minska mängden förpackningsmaterial i värdekedjan.
Delmål: Alla nya förpackningar till våra egna varumärken ska vara återvinningsbara från och med 2022/23.
Delmål: Alla förpackningar till våra egna varumärken ska vara återvinningsbaraår 2025/26.

Emballagen har primært til opgave at beskytte produkterne under transport, men også at inspirere vores kunder til kreativitet. Vi arbejder aktivt for at forbedre vores emballager ved at træffe bevidste materialevalg, så emballagen er nemmere at genanvende. I dag arbejder vi aktivt på at kortlægge vores plast- og papiremballage og samarbejder med leverandørerne, så de vælger materialer, som Panduro anbefaler.

I grunden handler arbejdet meget om at undgå ikke-nødvendig emballage og unødvendigt stor emballage. Vi vil også øge andelen af emballage, der kan materialegenanvendes, så materialerne kan anvendes til produktion af nye produkter eller ny emballage. Vi bestræber os også på at øge andelen af vores emballage, der er fremstillet af genanvendte eller fornyelige råstoffer.

Vi arbejder naturligvis også på at øge antallet af produkter i vores sortiment, der er fremstillet af materialer, der er genanvendt eller fremstillet af biobaserede råvarer. Her er der stadig meget at arbejde på, og udfordringerne er at sikre kvalitet og sikkerhed.

Sådan genanvender du vores produkter

Her nedenfor følger nogle informationer og råd om, hvordan du sorterer og genanvender vores produkter. Husk, at kildesortering i husholdningen er målrettet indsamling af emballage, men de fleste kommuner har en genbrugsstation, hvor du også kan indlevere ting. Retningslinjerne for sortering kan variere fra kommune til kommune. Her finder du yderligere informationer om sortering og genanvendelse.

Læs mere om affaldshåndtering og genbrug »

Alle slags maling, lim og lak

Rester af disse produkter må aldrig skylles ud i afløbet, men skal indleveres i en genbrugsstation, der modtager farligt affald, og det samme gælder for klude og andet, der har rester af produkterne på sig. Tør maling af hænderne, før du vasker hænder. Tør penslerne grundigt af, skyl dem i en bøtte med vand eller opløsningsmiddel. Tør dem af igen, før du rengør dem under rindende vand. Indlever rester i originalemballage eller i en beholder, der er tydeligt mærket med, hvad den indeholder – f.eks. "vandbaseret akrylmaling".

Sorter helt tomme bøtter og tuber som almindelig emballage – sorter f.eks. en plasttube som plastemballage.

Vær særligt forsigtig med maling, der indeholder kadmium og zink. (Bemærk, at kadmiumgul eller kadmiumrød maling, hvor der står "hue", "sub" eller "imit" efter farvebetegnelsen, ikke indeholder kadmium). Hvis affaldet indeholder kadmium eller zink, skal du mærke det med "kadmiumholdigt affald".

Alt i spraydåse

Indlever spraydåser på genbrugsstationer, der modtager farligt affald.

Beton og gips

Denne type produkter sorteres som byggeaffald og skal indleveres på genbrugsstationen. Beton, gips og lignende materialer må ikke hældes i afløbet, da det kan give store problemer i rensningsanlægget.

Fyldepenne og tuschpenne

Fyldepenne og tuschpenne kan smides ud med restaffaldet (brændbart affald).

Keramik og glas

Små mængder af disse materialer må i de fleste kommuner smides ud med restaffaldet (brændbart affald). Husk at pakke ting, der er i stykker, godt ind, så ingen kommer til skade ved håndteringen. Større mængder keramik og glas skal indleveres på en genbrugsstation.

Tegnepapir og hobbykarton

Tegnepapir kan smides ud med avispapir. Karton som Panduros hobbykarton kan som hovedregel sorteres som papiremballage.

Glitter

Husk at fjerne spildt glitter med støvsugeren for at forhindre, at det skylles ud i afløbet. Rester af glitter skal bortskaffes med restaffaldet (brændbart affald).

Trustpilot