Forny med tekstilfarver
Lige nu er der supertilbud på Dylon All-in-1-tekstilfarver til farvning i vaskemaskinen!
Lige nu er der supertilbud på Dylon All-in-1-tekstilfarver til farvning i vaskemaskinen!
48 af 191 produkter
Vil du selv kunne bestemme, præcis hvilken farve dit garn skal have? Så skal du prøve at håndfarve selv. Det er både sjovt og nemt at farve garn med tekstilfarve til håndvask. Ved at blande forskellige farver kan du få forskellige nuancer frem: gult + blåt bliver grønt, rosa + blåt bliver lilla osv. Brug handsker, når du farver, for at beskytte hænderne. Prøv dig frem og se, hvilke flotte nuancer du kan få frem, og prøv også at farve garnet på forskellige måder med teknikkerne nedenfor.
Farveteknikker
1. Stribet: Dyp forskellige dele af garnet i forskellige farver for at få et stribet resultat, når du strikker.
2. Meleret: Dryp nogle dråber af farve i forskellige størrelser for at få en meleret effekt, når du strikker.
3. Prikket: Dryp lige store prikker på 2-3 cm ud med en pipette for at få et prikket resultat, når du strikker.
Dæk op til fest med smukke akvarelservietter! Med tie-dye får dine servietter et smukt akvarellook, som garanteret bliver et hit til konfirmation, bryllup eller andre fester. Jo længere tid du lader stoffet trække, jo stærkere bliver farven. Du får den stærkeste farve, hvis du ikke skyller stoffet bagefter. Rul bestikket ind i servietterne, og bind en natursnor om. Dekorer dine servietknuder med en kvast. De farvede servietter kan vaskes ved 40 °C. Vask dem separat de første gange.
Giv dine gamle T-shirts nyt liv med tekstilfarve og batik! Med denne tekstilfarve kan du nemt genbruge dit gamle tøj og give det et flot akvarellook. Prøv at eksperimentere med farverne ved at pensle, duppe, stænke og krølle stoffet sammen. Når du er tilfreds med baggrunden, fikserer du farven i ovnen. Derefter kan du lave flotte mønstereffekter med skabeloner. Kun fantasien sætter grænser!
Forny dit tøj med tekstilfarve og batik! Denne tyndtflydende tekstilfarve egner sig til hvidt og lyst bomuldstøj. Farven har et flot akvarellook og passer perfekt til at omfarve tøj. Så hvis du har fået en plet, som ikke kan fjernes, på et par bukser eller en trøje, skal du ikke kassere tøjet, men upcycle det og forvandle det med batik. Her har vi brugt en strålende rosa farve, og du kan tilpasse nuancen efter, hvor stærk du ønsker den. Farvet tøj kan vaskes ved 40 °C. Vask det separat de første gange.
Med den traditionelle japanske farveteknik shibori kan du lave smukke batikmønstre ved at folde stof i stedet for at binde omkring det med snor. Japansk batik kræver lidt mere præcision, men med den tyndtflydende Watercolour-tekstilfarve kan du nemt skabe shibori-effekten. Farv almindeligt hvidt bomuldsstof eller et gammelt lagen. Bagefter kan du sy fine pudebetræk, tasker, patchworktæpper og andre indretningsdetaljer med shibori-mønster. Prøv også at farve viskestykker, så får du et klassisk, ternet viskestykke med et nyt twist.
Lav en trøje med et portræt af dig selv eller en, du holder af, i pixel-style a la Eurovision. Tegn først motivet op, eller lav det på frihånd. De flotte, kvadratiske pixelfelter får du ved at trykke farven på med firkantede svampe i skumgummi, enten færdigskårne eller nogle, du selv klipper. Husk at vælge farveskala ud fra, hvor mørk trøjen er. Vi har brugt tekstilfarve, som er beregnet til mørke tekstiler, til vores T-shirt.
Lav en flot lampe som dekoration til havefesten! Det bedste er, at du også kan få brugt gamle, slidte lagener eller andet stof. Den tyndtflydende maling giver et skønt akvarellook og er bedst at bruge på bomuldsstof. Spray vand på farven og vask det lidt ud af stoffet for at få fine, dæmpede pastelnuancer frem. Hvis du vil have en lyskilde i havelygten, når mørket falder på, kan du bruge en batteridrevet LED-pære til udendørs brug.
Forvandl stofposer til dine egne personlige indkøbsnet! Denne tyndtflydende tekstilfarve giver et skønt akvarellook og passer perfekt til tie-dye og teknikker, hvor farverne flyder ind i hinanden. Tie-dye er det samme som viklebatik og betyder helt enkelt, at du binder knuder omkring stoffet, inden du farver det. Du kan også vælge at male posen med skumgummipensel.
Farver, som flyder ind i hinanden:
Begynd med at male den nederste del af stoffet i den mørkeste farve. Spray vand på og se, hvordan farven flyder ud. Lad lidt hvidt stå imellem, mal næste farve og spray vand på. Farven trækker sig opad, så vent lidt, før du maler mere farve på. Skift mellem farve og vand, til du er tilfreds. Lad farven trænge igennem til bagsiden, eller mal den på samme måde som forsiden. Lad stoffet tørre, og fikser derefter farven.
Dæk op til fest med dine egne håndmalede stofservietter. Med denne tekstilfarve kan du genbruge gamle lagner eller andre stofrester til at lave servietter med et skønt akvarellook. Form servietterne til kræmmerhus, og bind en hampesnor omkring. Skriv gæsternes navn på en tag, og sæt den fast i snoren. Og dekorer måske hver serviet med nogle tørrede blomster.
Med Twin Brush-tekstilpenne kan du dekorere lyse stoffer af bomuld. Her har vi piftet et bomuldsnet op med inspirerende ord til indkøbsturen i supermarkedet. Pennene har to spidser, en penselspids og en tynd spids, så du kan variere tekst og dekoration. De er lette at tegne og skrive tynde linjer med. Eksperimenter med forskellige farver, mønstre og tekst for at skabe dit egen, unikke indkøbsnet. Du kan også bruge tekstilpennene til at dekorere lyst tøj, sko og andre tekstiler. Hvis tøjet, du vil skrive eller tegne på, er tyndt, kan du lægge et beskyttende lag mellem stoflagene, så farven ikke trænger igennem. Farven er permanent og kan maskinvaskes ved 40 °C. Længe leve fantasien!