Hyg dig med friske nye tekstiler. PUDER: Det er nemt at sy puder af vores stofstykker (50x70 cm), selvom du sommetider bare kan nøjes med at pifte de gamle op med kvaster, applikationer eller sløjfer (se vores dekorationsbånd). LAMPE: Det skaber lun hygge, når du slænger et stykke stof hen over lampeskærmen. Lav et stativ af metaltråd, eller brug en færdig lampeskærm. Sy stoffet fast foroven og langs stofsamlingen med små sting i hånden. Træk derefter stoffet sammen forneden i en stor knude eller med et fint dekorationsbånd eller en strimmel stof. SENG: Hvis du vil skabe lidt større ændringer i soveværelset, kan en ny sengegavl være lige det, du mangler - og det er faktisk ikke særlig svært. Du skal bruge en plade (fx spånplade eller krydsfiner), der er mindst 10 mm tyk. Den kan du købe i byggemarkedet. Tilpas pladen til sengen. Du finder beskrivelsen af, hvordan du laver sengegavlen, pudevårene og sengetæppet i pdf'en herunder.