Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Mal efter skabeloner

DIY

by Panduro

Mal efter skabeloner

Mal hvidt på sort - det er flot. Brug skabeloner til at lave flotte mønstre med. FREMGANGSMÅDE: Jeansene skal være rene og ikke alt for krøllede. Læg et stykke plast ind i buksebenene, så farven ikke trænger igennem til bagsiden. Brug Palett tekstilfarve til mørkt stof, den er lidt mere tyktflydende, du undgår, at farven trænger ind under skabelonen. Placér skabelonen, og sæt den fast med lidt tape, så den ikke forskubber sig. Hæld lidt farve på en tallerken. Dyp duppesvampen i farven (brug lidt farve ad gangen), og dup farve på skabelonen, mens du trykker let på skabelonen, så den ligger fast mod stoffet. Brug hellere for lidt, end for meget farve. Det gør ikke noget, at det bliver lidt flammet - det ser bare flot og levende ud. Hold duppesvampen helt lige, når du påfører farve. Du kan også bruge en skumgummirulle. Når du er færdig, fjerner du skabelonen og tørrer den forsigtigt af. Den skal være helt ren og tør, inden den bruges igen. Læg skabelonen på det næste sted, og gentag proceduren.

Mal efter skabeloner
Flere krea-idéer
Trustpilot