Komplet sæt til akvarelmaling, til dig der overvejer eller drømmer om at begynde at male med akvarel/vandfarver. Panduros egne sæt, hvor du til en overkommelig pris får alt, hvad du skal bruge for at komme i gang med en slags mixed media i vandfarve. Alt i sættet er vandfarve, men det har forskellige former, som giver dig mulighed for at prøve helt forskellige måder at male og udvikle akvareller på. Et perfekt og varieret sted at starte eller en gave, som åbner døren til en helt ny verden! Sættet indeholder følgende:

  • Panduro Hobby akvarelblok, 20 hvide, træfrie ark. Størrelse: A3 (420x297 mm). Limet langs alle sider. Koldpresset, fin struktur, gramvægt 180. Ph-neutralt og syrefrit.
  • Penselsæt runde til vandfarve. Gedehår. Ø 2-8 mm. Træskaft 14-16 cm. Pakke med 12 stk.
  • Palet af plast, 9x13 cm stor med 6 blandingsrum.
  • 12 akvarelblyanter Aquarello, vandopløselige og syrefri. Bruges på vådt eller tørt akvarelpapir. Leveres i en praktisk metalæske (10x18 cm).
  • 12 akvarelfarver i tuber a 12 ml. Velegnet til både nybegynderen og den lidt mere erfarne kunstner. Akvarelfarverne er meget drøje og lette at arbejde med. Farverne er lysægte, har høj transparens og er dybe og klare. Fortyndes med vand.
  • 12 akvarelfarver i 1/1 pans fra Reeves. Leveres i et pænt og smidigt metaletui (22,5 cm). Inkl. en mindre pensel.