Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.

Bæredygtigt sortiment

Med vores brede sortiment har vi hos Panduro mulighed for at gøre en forskel ved at foretage materiale- og produktvalg, der er i overensstemmelse med vores værdier. Vi tilstræber at levere produkter af høj kvalitet og med god pålidelighed med hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø. Kvaliteten af vores produkter er også vigtig for at gøre sortimentet bæredygtigt. Sommetider er kvaliteten ekstra vigtig, eksempelvis når en ny møbelmaling skal lanceres. Så tester vores produktudviklere blandt andet, hvor godt malingen dækker, og hvor let den slides. En tuschpen til børn skal kunne tåle at blive håndteret af et ivrigt barn, og så er det vigtigt, at spidsen ikke bliver trykket ind for let.

Vi vil tilbyde produkter, der gør det muligt at genbruge ting, der allerede findes, samt opmuntre og inspirere vores kunder til at være kreative med det, de allerede har derhjemme.

Sikre produkter

En vigtig grundpille i vores arbejde med at tilbyde et bæredygtigt sortiment er produktsikkerhed. Vi har derfor dokumenterede rutiner for at kunne sikre, at alle produkter er sikre både for miljø og menneskers sundhed. Vi arbejder med kravspecifikationer for samtlige produktkategorier i sortimentet, og de opdateres løbende, når der sker lovændringer. Lovkrav og anbefalinger fra myndigheder og brancheorganisationer er vores mindstekrav, dertil kommer yderligere krav, som vi specificerer. Vores arbejde med produktsikkerhed omfatter også kontrol af testrapporter og produktindhold. Legetøj og elektronik testes efter fælles specielle EU-standarder for at sikre, at de opfylder alle lovkrav og er sikre at anvende. For andre produktkategorier er kontrollen af det kemiske indhold vigtigt, og eksempelvis kosmetiske produkter og mange kemiske produkter til børn kontrolleres og risikovurderes af eksterne toksikologer. Det er vigtigt at produktet er tilpasset til brugeren, og sikkerheden er især vigtig for produkter beregnet til børn.

Få et dybere indblik i, hvordan vi arbejder med sminke og produktsikkerhed i et interview med Panduros Regulatory-team. Læs artiklen her »>

Tilbagekaldte produkter

Vores kunders sikkerhed er af største betydning for os, og hvis det mod forventning viser sig, at et produkt udgør en sikkerhedsrisiko, vil det straks blive tilbagekaldt.

Du finder produkttilbagekaldelser her »

Miljømærkning og bæredygtigt indhold

For yderligere at sikre at vi har et sikkert og bæredygtigt sortiment, har vi som ambition at øge vores udvalg af produkter med bæredygtigheds- og miljømærkninger. Vi har eksempelvis Svanemærket maling til børn og en serie Svanemærket møbelmaling i sortimentet. Miljømærkningen Svanen betyder blandt andet, at indholdet i produkterne bliver kontrolleret og godkendt af en tredjepart med hensyn til miljøpåvirkning. Fremover vil vi indføre flere FSC®-mærkede træ- og papirprodukter i sortimentet. FSC-mærkningen betyder, at det materiale, der er anvendt til produktet, kommer fra ansvarligt drevne og FSC-certificerede skove, genanvendte materialer samt materialer fra andre kontrollerede kilder. Blandt Panduros egne varemærker er der flere FSC-mærkede produkter, deriblandt påskeæg, papirblokke og pensler, og vi arbejder for, at der kommer flere. Vi har også mange produkter fra andre varemærker, såsom trælegetøj i Pando-sortimentet, der er FSC-mærket.

En anden del af arbejdet med at reducere bæredygtighedsrisiciene, der er forbundet med vores sortiment, er at fjerne kritiske råvarer fra visse produkter. Et eksempel på dette er, at vi ikke anvender ingredienser fra palmeolie i en af vores sæbemasser. Der er også foretaget aktive valg af ingredienser i arbejdet med at lancere flere produkter af genanvendt eller biobaseret materiale.

Hvad betyder symbolet?

Det Grønne Punkt

Det Grønne Punkt viser, at Panduro er en del af erhvervslivets system for genanvendelse af emballage i Sverige. Det betyder, at Panduro gør en indsats, for at systemet til genanvendelse af emballage kan fungere. Naturligvis stræber vi hos Panduro efter at reducere mængden af emballagematerialer så vidt, det er muligt, uden at produkterne bliver beskadiget under transport.

Papirkurv med kryds over

Papirkurven med kryds over betyder, at produktet ikke må smides ud med husholdningsaffaldet. Dette symbol finder du på elektriske produkter eller produkter, der indeholder batterier. Panduro er forhandler af produkter, der indgår i indsamlingssystemet til genanvendelse af elektriske og elektroniske produkter.

CE-mærket

CE-mærket markerer, at produktet opfylder de love og krav, der findes for det. Det er langt fra alle produkter, der skal CE-mærkes. I Panduros sortiment er det kun elektriske produkter og produkter, der anses for at være legetøj, der skal og bliver CE-mærket.

Uegnet til børn under 3 år

Symbolet betyder, at børn under 3 år ikke bør anvende produktet. Produktet er ikke beregnet til børn under 3 år og kan derfor være farligt for dem. Eksempelvis kan det indeholde smådele, der medfører kvælningsrisiko for mindre børn, der putter det i munden.

Svanemærket

Svanemærket (Nordic Swan Eco Label) er Nordens officielle miljømærke og gør det nemt for dig som kunde at vælge de miljømæssigt bedste produkter. Svanen står for bæredygtig ressourceforbrug og et giftfrit miljø. Du finder yderligere informationer på Svanens hjemmeside.

FSC-mærket

FSC_N002007

Forest Stewardship Council er en international medlemsorganisation, der arbejder for en miljøtilpasset, social ansvarlighed og økonomisk levedygtig brug af verdens skove. FSC-mærket gør, at du som kunde kan vælge varer af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug, dvs. skovbrug der tager hensyn til mennesker og miljø. Læs mere på FSC's hjemmeside.

Farlige kemikalier

En del kemikalier i vores sortiment er mærket som farlige for sundhed og/eller miljø. I disse tilfælde er det vigtigt at læse de informationer, der står på emballagen. Ekstra farlige kemikalier har også børnesikret låg og en mærkbar taktil mærkning.

Etisk dyrehold

Panduro har en Animal Welfare Policy, der stiller krav til god dyrevelfærd. Alle leverandører inden for de pågældende produktkategorier skal have underskrevet vores politik. Vi er bevidste om udfordringerne ved at følge op på kravene og er derfor er i dialog med interessenter og andre i branchen. Vi udvælger vores leverandører omhyggeligt og foretager aktive materialevalg til vores produkter, blandt andet med hensyn til råmaterialernes oprindelse. Det sker for at reducere transporten men også for lettere at kunne sikre god dyrevelfærd og sikker kemikalieanvendelse.

Genbrugsguide

Vi vil gerne gøre det nemmere for dig, når du skal affaldssortere vores produkter. Derfor har vi lavet en guide med information og råd til, hvad du skal tænke på.

Sådan affaldssorterer du vores produkter »

Trustpilot