I Panduro er glæden ved at skabe noget med hænderne det allervigtigste. Ikke fordi man skal, men fordi man slet ikke kan lade være. Uanset om du skaber noget selv eller sammen med venner og familie, om du er en entusiastisk amatør eller fuldblodsprofessionel. Det, der betyder noget er, hvordan kreativiteten og glæden ved at skabe taler til både hjertet og hjernen.
Vi har ofte hørt, at tv, computere og sociale medier vil udkonkurrere menneskets kreativitet og skabertrang, men udviklingen har vist, at det er slet ikke tilfældet. Snarere tværtimod. Vi har alle sammen brug for at udtrykke vores tanker og følelser og realisere vores drømme. At skabe noget med hænderne er en vigtig fritidsbeskæftigelse, der udgør en modvægt til hverdagens pligter. Derfor arbejder Panduro videre for, at alle kan realisere sine drømmeprojekter og få udløb for sin kreativitet.
Det var takket være en ægte skaberglæde, at Panduro opstod, da Carlo Panduro, efterkommer af en spansk legionær, begyndte at fremstille souvenirs og smykker i efterkrigstidens Danmark. I midten af 1950’erne åbnede han den legendariske butik på Nørrevold og hans søn, Jørgen Panduro, forfulgte drømmen og udbyggede konceptet til også at omfatte den offentlige sektor.
Panduro-kataloget var længe den hovedsagelige salgskanal, men i 80'erne startede man en seriøs satsning på detailhandel. Panduro er markedsledende indenfor hobbymaterialer i Europa, og ejer 103 butikker fordelt på 6 lande.
I 2011 overtog Panduro Pipoos, som svarer til Panduro i Holland. Der findes i alt 36 Pipoos-butikker i Holland og Belgien, og her er også pipoos.com medregnet. I 2016 overtog Panduro Kreatima, en velrenommeret butik for kunstnerartikler i Stockholm og på nettet. Kreatima har butikker i Stockholm, Göteborg, København og Oslo samt på kreatima.com.
I efteråret 2022 overtog Lekolar Panduro fra brødrene Thomas, Jesper og Peter Panduro.
Vi tilbyder et heldækkende sortiment, som indeholder alt til dig, der vil arbejde med hænderne. Det består af 19.500 (Kreatima 8.500) artikler, hvor cirka en fjerdedel fornys hvert år. I modsætning til mange af vores konkurrenter har vi vores egen produktudvikling. Dette sker på vores hovedkontor i Malmø, hvor vi udvikler materialesæt med tilhørende, udførlige instruktioner.
Vi har produkter til indretning, papirhobby, bagning, tekstildekoration, håndarbejde, børneaktiviteter og kunst – for blot at nævne nogle få områder. En stor del af produkterne designes af Panduros inhouse-team til design og produktudvikling, mens andre udvikles i tæt samarbejde med eksterne designere og i en konstruktiv dialog med vores kreative ambassadører fra hele Norden.
Panduros hjemmeside er under konstant udvikling – og den er netop blevet opdateret. Nu er det endnu nemmere at finde rundt, søge efter særlige produkter eller emner og få meget mere inspiration og idéer.
Desuden er Panduro aktiv på både Instagram og Facebook. På YouTube uploader vi hele tiden nye, inspirerende DIY-film med aktuelle produkter, temaer og tendenser.
Vi ses!