Modsat scrapbooking handler Art journaling mere om at skabe frit og sætte flere forskellige materialer sammen. Der er ingen egentlige regler, det handler mere om at være kreativ og lade fantasien få frit løb. Sådan har vi gjort: 1. Baggrunden skal først grundes med gesso for at skabe et smukt farvefelt, så stempelfarven ikke opsuges af papiret. Lad gessoen tørre. 2. Brug stempelpuderne, og stempl på papiret. Lav felter efter smag og behag. Bland farverne op med lidt vand og en pensel. Lad det tørre. 3. Brug skabelonen og forskellige stempelpuder til at lave mønstre på den malede overflade. 4. Klip eller riv strimler ud af papir, og lim dem fast. Brug klæbepuder til at skabe højdeforskelle og en fin dybde i papirmønstrene. 5. Mal gesso og stempelfarve på strimlerne/pynten. 6. Sæt tekstiltapen fast. 7. Montér fotoene på layoutet. En farvet ramme omkring fotoet kan være en fin afslutning. 8. Sæt til sidst de små dekorationer fast, som fx pearl stickers, dråber af smeltelim o.l.