I USA er det populært at lægge en lille gave på bordet til bryllupsgæsterne som tak for, at de er med til at fejre den store dag. Her har vi lavet en fin, lille pakke og fyldt den med slik. Klip og fold et designark, så du får en dobbelt strimmel i en længde på 13 cm, bredde på 7 cm og 4 cm bund. Skær eller udstans et hul på forsiden. Du kan eventuelt lave et skilt med en lille hilsen eller måske gæstens navn. Skær to små snit på forsiden, som skiltet kan sættes fast i, eller sæt det fast med tape. Læg en cellofanpose fyldt med slik i, og hæft åbningen sammen, eller lav et hul og bind åbningen sammen med et fint bånd. Hvis du vil have en mere afrundet form på pakken, klipper du bare hjørnerne af. Tip! Du kan skrive navn på dekorationshjerterne og bruge dem til bordkort.