Du behøver ikke holde julen i de traditionelle røde og hvide farver. Vælg frosty vinterfarver i mint og gnistrende hvid. Juleserien Frosty Christmas indeholder servietter og pailletter, der passer fint til det frostede dekorationsvæv i mint. Vi har drysset pailletterne med løs hånd ud over bordet og limet dekoration på glasvaser, som vi først har malet med Vintage Furniture Paint og forvandlet til matchende lysestager. Det er nemt at forvandle julekugler til bordkort med lidt sprayfarve og naturfarvede tags. Guirlanden med lyskæden, der løber hen over bordet, spreder et skønt lys i vintermørket. Med et par guldmalede horn ændres saltkarret til en hjort og en skøn kitschet detalje i borddækningen.