Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Forvandl et glas med papmaché

DIY

by Panduro

Forvandl et glas med papmaché

Husk at genbruge ting, som ellers ville være blevet smidt ud. Vi valgte at dekorere en glasbeholder. Med papmachémasse og silkepapir forvandles det kedelige glas til en vase. Det bliver vildt flot!

Inden du begynder:

Beskyt arbejdsoverfladen ved at dække den med beskyttelsesplast eller lignende. Papmachémasse er skønt klistret. Brug handsker for at beskytte hænderne. Lad massen trække natten over. Giv dig god tid. Papmaché er lidt tid om at tørre, regn med 1-4 døgn afhængig af arbejdets tykkelse og størrelse.

Godt at vide-tip:

Papmachéen bliver bedst, hvis den trækker 1 døgn, inden du bruger den. Når massen er tør, kan du save og bore eller male og lakere dit papmachéprojekt. Brug maling og lak til træ eller papir. Kom flere lag lak på, så suger det ikke vand. Brug en decoupagepensel eller spatel til at glatte massen ud på svært tilgængelige steder. Det er forskelligt, hvor længe papmaché er om at tørre, det afhænger ganske enkelt af, hvor tykke lag du laver, men regn med 1-4 dage. Rengør værktøjet, inden massen er tør. Hvis du laver større arbejder, er det vigtigt at armere med ståltråd, hønsenet eller bølgepap for at forstærke massen. Arbejd i lag, og lad hvert lag tørre helt. Gem overskydende papmachémasse i en lufttæt pose, så kan den holde i flere måneder. Nogle gange opstår der revner i sammenføjningerne, som skal dækkes med papmachémasse. Fugt det tørre lag med en svamp, pensel eller sprayflaske, inden du fylder ud med mere masse. Opbyg genstanden, til du er tilfreds.

Du skal bruge følgende til at blande papmachémasse:

Skål til at blande i Papmachépulver Koldt vand Handsker til at beskytte hænderne Lufttæt pose Rengør værktøjet, inden massen eller limen er tør.

Overfladebehandlingsteknikker:

Naturel – papmaché er smukt, som det er. Brug en mat lak, så beskyttes overfladen, samtidig med at den bevares. Terrazzo marmor – lav flager af silkepapirsrester ved at rive det i små, uregelmæssige stykker. Sæt dem fast på overfladen med decoupagelim. Mal med farve – mal dit værk med en valgfri akrylfarve. Lim øjne på for at give lidt ekstra personlighed. Crepepapir – lav firkanter eller andre former af crepepapir, og bland dem med decoupagelim. Limen tager farve af papiret. Sæt det derefter på dit papmachéprojekt.

Mere inspiration til krea med papmaché:

Forvandl et glas med papmaché

Sådan gør du

  • 1

    Bland papmachémassen efter anvisningerne på pakken.

  • 2

    Forbered ved at rive små stykker ud af silkepapir. Dem skal du bruge i trin 4.

  • 3

    Dæk hele glasset med et lag papmachémasse. Byg derefter videre for at få en ujævn overflade.

  • 4

    Bland stykker af silkepapir i forskellige farver i massen, så det sidder godt fast. Fortsæt med at bygge videre, til du er tilfreds.

  • 5

    Bygger du stort og flot? Så er det bedst at arbejde i flere lag. Lad hvert lag tørre helt, inden det næste lægges på. Husk at fugte den tørre overflade, inden du kommer næste lag på.

  • 6

    Lad det tørre, afhængig af tykkelse tager det 1-4 dage.

  • 7

    Læg et lag mat beskyttelseslak for at beskytte overfladen.

Trustpilot