Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Guide: Lav en Welsh pony-kæphest

DIY

by Panduro

Guide: Lav en Welsh pony-kæphest

Elsker du en flot grå Welsh pony eller skimmel? Det gør vi også. Følg vores guide for at lave den flotteste grå kæphest. Følg punktlisten med de 4 trin, eller brug den som inspiration, og gør din kæphest unik med et look, du kan lide. Snart kan I ride på nye eventyr sammen.

Guide: Lav en Welsh pony-kæphest

Sådan gør du

  • 1

    Vælg skelet til din kæphest

    Hvis du vil lave en Welsh pony eller skimmel, skal du vælge et gråt skelet. Alle vores kæphesteskeletter er fyldt med blød stopning. Det gør det ekstra nemt for dig at sy, filte, lime og forvandle skelettet til drømmekæphesten. Kæppen har dressurlængde, men kan nemt tilskæres til springlængde.

  • 2

    Sæt manke og hale på kæphesten

    Sæt manken fast med nåle, og sy den derefter fast i hånden. Klip manken af i en passende længde – bestem selv, hvor lang den skal være. Sy pandelokken fast på samme måde som manken. Trim den med en saks. Brug tekstilpenne til at lave striber i manke og pandelok. Hvis der bliver et stykke manke til overs, er det perfekt at bruge som hale.

  • 3

    Lav øjne til din kæphest

    Tip! Sæt et hovedtøj på din hest for at se, hvor øjnene skal sidde. Tag hovedtøjet af igen, inden du begynder at montere øjnene. Klip 2 øjenlåg ud af bløde stofstykker. Hold så øjet der, hvor du vil have det, og drej det lidt. Så vender stoffets luv sig, og du kan nemt se, hvor øjet skal fastgøres. Lim øjnene fast på kæphesten, og brug en limpistol, men husk, at limpistolens lim og spids bliver meget varme. Sæt øjenvipperne fast et stykke nede på øjet, og dæk den øverste del af øjet med øjenlåget.

  • 4

    Gør kæphesten personlig

    Bland tekstilfarven i en nuance mørkere end kæphesten. Mal skygger med en pensel dyppet i lidt tekstilfarve. Det bliver bedst, hvis penslen er næsten tør. Læg flere lag farve, og ton kanterne ud, så der bliver bløde overgange. Lav lyse partier med en hvid farve. Lav evt. hestens pletter med en duppesvamp eller bagsiden af skaftet og lidt mere tekstilfarve. Lav en blis. Du kan enten male den eller klippe et stykke blødt stof ud, som du limer fast. Nu har din hest sit eget unikke tegn.

Trustpilot