Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil julegaverne senest den 18/12 for levering inden jul 🚚.
Hækl kaninkurv i fløjlsbløde Velvet

DIY

by Panduro

Hækl kaninkurv i fløjlsbløde Velvet

Panduro Yarn Velvet er et blødt garn, som giver et fløjlsblødt resultat. Har du set den prikkede variant? Vi hæklede en sød kaninkurv af den, perfekt til små gaver. Den kan naturligvis også bruges til opbevaring, og den erfarne hækler kan gøre den større. Sy piberensere på, så ørerne kan bøjes, som du vil. Du kan også hækle piberenseren ind og lade den løbe, ligesom når du hæfter ende.

Hækleopskrift kaninkurv

1. omg.: Begynd med at lave en magisk ring, 6 fm.
2. omg.: 2 fm i hver m.
3. omg.: *2 fm i samme m, 1 fm i næste m*, gentag *_* 6 gange mere.
4. omg.: *2 fm i samme m, 1 fm i næste 2 m*, gentag *_* 6 gange mere.
5. omg.: 1 fm i hver bageste maskebue omgangen ud (til at lave kanten)
6.-9. omg.: 1 fm i hver m (eller: stop, når du er tilfreds med kurvens højde)
Ører:
Vælg, om du vil hækle piberenseren ind, eller sy den fast, når ørerne er færdige.
10. omg.: Øre 1 + mellemrum: 16 lm, vend og hækl 15 fm tilbage, spring 1 m over, hækl 1 fm i næste 3 m.
Øre 2: 16 lm, hækl 15 fm tilbage, spring næste m over, og fastgør med fm, hækl derefter resten af omgangen.
Når du kommer til sidste maske inden det første øre, klippes tråden af med et stykke til overs, og hæft sidste maske. Fold det første øre ned, og sy det fast med det resterende stykke garn, fold det andet øre ned, og sy det fast med det resterende stykke garn. Hæft garnet på bagsiden, når begge ører er færdige. Både ører og skålens højde kan laves i den ønskede størrelse. Hvis du hækler flere lm i ørerne for at få længere ører, skal du bruge piberensere, så ørerne står op.
Brug en stoppenål til at føre piberenseren på bagsiden af skålens ører. Træk piberenseren gennem ørets bageste del, men også hele vejen ned langs skålens bagside for at skabe en vis stabilitet. Når du har fået piberenseren igennem, bøjes ørerne i den ønskede form og sys fast med et stykke garn.

Hækl kaninkurv i fløjlsbløde Velvet

Sådan gør du

  • 1

    Kaninkurven hækles med Panduro Yarn Velvet

  • 2

    Garnforbrug ca. 20 gram

  • 3

    Du skal også bruge hæklenål 6 mm og nål til at hæfte ende med.

  • 4

    Hækleforkortelser:
    fm = fastmaske
    lm = luftmaske
    m = maske
    *_* = gentag det, der står inden for *_*

Flere krea-idéer
Trustpilot