Lav en skøn julekrans til at hænge på døren eller væggen. Her har vi blandet naturmaterialer med garn og stof. Vi er gået ud fra en stor og en lille metalring. Midt i det lille skovlandskab står den stolte hjort og skaber julestemning og hygge.
Begynd med at beklæde den underste del af begge kransene med hvidt mos og nogle tørrede kviste. Bind det fast med blomstertråd.
Klip små blade ud af grøn filt. Sæt et stykke blomstertråd i hvert blad ved hjælp af en limpistol.
Sno bladene fast på kransene, og lim små kogler fast.
Lav en lille pompon af rødt garn med pomponværktøjet. Lim pomponen fast på den lille krans.
Udskift hjortens tørklæde med en sløjfe af rødt satinbånd. Lim hjorten fast på den lille krans.
Hæng kransene op sammen i et fint bånd.