LAV KNALLERTER: Del to ark silkepapir på midten. Læg en tom toiletrulle midt på de 4 ark papir - der gerne må være i forskellige farver. Fold arkene som en harmonika med 1 cm brede folder på hver side af rullen. Klip 1 cm brede hak i folderne, så der dannes frynser, og rul derefter toiletrullen ind i papiret. Sæt papiret fast med dobbeltklæbende tape, og pynt med fx stickers eller glansbilleder. Læg lidt godter i rullen, og bind et bånd til ophængning fast. RAKET: Gør som herover, men læg rullen ca. 5 cm fra den ene papirkant i stedet for i midten. Klip kun hak i den ene side. Stop den korte side ind i rullen. Klip en cirkel af papir med en diameter på 10 cm. Klip et 5 cm langt hak, så du kan forme og lime cirklen til et kræmmerhus. Klip et lille hul i toppen af kræmmerhuset. Læg et stykke snøre dobbelt, og bind enderne sammen. Træk snøren gennem hullet, så knuden ender inde i kræmmerhuset. Sæt knuden fast med lidt lim. Lim kræmmerhuset fast på raketten. DIAMANTER: Se beskrivelsen i hæftet.