Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Lav blomsterøreringe af satinbånd
diy logo

Lav blomsterøreringe af satinbånd

Det er næsten ikke til at tro, at disse blomstrende øreringe er lavet af satinbånd, men ved at smelte båndets kanter kan du faktisk genskabe blomsterbladenes bølgende former. Vi har brugt et bredt satinbånd til selve blomsten og smukke grønne glasperler til blomstens midte.

Vil du gerne lave flere kreationer?

Lav blomsterøreringe af satinbånd

Sådan gør du

  • 1

    Klip ca. 10 cm af det brede lyse satinbånd.

  • 2

    Fold det udklippede stykke på langs og på tværs.

  • 3

    Hold de foldede kanter ind mod dig, og klip en bladform ud fra den foldede kant. Når du folder båndet ud, får du 2 stykker, der ligner ottetaller med en smal midterdel og to brede blade i siderne.

  • 4

    Gentag trin 1-3, så du i alt har 4 stykker, der ligner ottetaller.

  • 5

    Tænd et stearinlys, og smelt forsigtigt kanterne på alle bladene mod varmen fra flammen.

    Bemærk! Vær meget forsigtig, så båndet ikke begynder at brænde, eller du brænder dig. Hav vand i nærheden, i tilfælde af at det brænder. Kanterne smelter, når de kommer tæt nok på varmen fra flammen, så før båndet langsomt mod lyset, indtil du kan se, at kanten begynder at smelte.

  • 6

    Sy 2 stykker sammen som et kors med en fold i midten, så bladene bliver lidt skålformede. Sy derefter de andre to stykker sammen på samme måde.

  • 7

    Klip et lille rundt stykke grønt satinbånd ud, og smelt kanterne på samme måde som bladene. Sy den grønne cirkel fast på undersiden af blomsten.

  • 8

    Før tråden ind til blomstens midte, og træk først en stor vokset glasperle på og derefter en lille vokset glasperle. Før derefter tråden tilbage gennem den store glasperle og tilbage gennem blomsten. Træk en stor vokset glasperle på på undersiden af blomsten, fastgør tråden omkring et ringøje, og før tråden tilbage til blomstens inderside, så den sidder godt fast.

  • 9

    Fastgør en ørebøjle i O-ringen. For at O-ringen bevarer sin runde form, skal du åbne og lukke den sideværts ved hjælp af to smykketænger. Se, hvordan du gør i filmen.

  • 10

    Gentag alle trinnene for at lave endnu en ørering magen til.

Flere krea-idéer
Trustpilot