I samarbejde med Pappas Pärlor Hvad skal du klædes ud som til halloween? Ved hjælp af dette perlemønster skabt af perlemesteren Pappas Pärlor kan du lave din egen uhyggelige Scream-maske, som Ghostface ville kunne lide.
Sæt 4 perleplader sammen til en stor perleplade.
Følg mønstret på illustrationen for at lave Scream-masken af perler.
Læg et stykke bagepapir over perlerne, og stryg perlepladen. Tag masken af perlepladen, og stryg den anden side med strygepapir imellem.
Læg den varme og bløde perlemaske på en stor rund genstand, og sæt masken fast med malertape. Du kan bruge et frottéhåndklæde eller lignende, når du håndterer perlerne, da de bliver meget varme.
Tag masken af genstanden, når perlerne er kølet af, og masken er stivnet.
Bor huller til øjnene, så du kan se, når du har masken på.
Lim to store skumgummistykker eller et andet blødt afstandsstykke fast på indersiden af masken ved panden og næsen.
Klip to stykker metaltråd, og form dem til dobbelte løkker. Lim derefter løkkerne fast indvendigt på maskens kant i øjenhøjde.
Sæt et stykke elastiktråd fast i løkkerne, så du kan spænde masken fast bag hovedet. Så er du klar til at snige dig ind til halloweenfesten!