Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Vi leverer så hurtigt vi kan, men lige nu tager det 5-8 hverdage pga. status på lager.
Lav en goplelampe af piberensere

DIY

by Panduro

Lav en goplelampe af piberensere

Slip kreativiteten løs sammen med børnene, og skab en eventyrlig goplelampe med cool undervandsfornemmelse. Det kræver ikke meget andet end piberensere og en batteridrevet LED-lyskæde for at lave denne farvestrålende goplekammerat.

BEMÆRK: Brug en batteridrevet LED-pære, hvis du vil have en lyskilde i goplen. Lad aldrig goplen være uden opsyn med en lyskilde i.

Lav en goplelampe af piberensere

Sådan gør du

  • 1

    Sno en piberenser sammen i enderne, så du får en ring. Denne ring udgør toppen af goplens skelet.

  • 2

    Fold flere piberensere på midten, og hæng dem op omkring ringen, som du lavede i trin 1. Fyld hele ringen med bukkede piberensere, og sno deres ender sammen.

  • 3

    Sno 2 piberensere sammen, så du får en lang. Form den til en større ring, men vent med at sno enderne sammen. Denne ring vil udgøre bundstykket af goplens skelet.

  • 4

    Træk den åbne ring, som du lavede i trin 3 gennem alle de snoede piberensere, der hænger i den mindre ring. Når du tråder igennem alle piberenserne, kan du lukke ringen ved at sno enderne sammen.

  • 5

    Form piberenserne, så de får en klokkelignende form, som vil udgøre goplens hoved.

  • 6

    Sno flere piberensere sammen i enderne, så du får lange piberensere. Sno derefter de lange piberensere omkring en valgfri cylinderform, så de ligner tentakler. Bind tentaklerne fast under goplens hoved.

  • 7

    Sæt bånd i forskellige tykkelser og længder på for at få det rigtige undervandslook.

  • 8

    Lim eventuelt små pomponer fast omkring goplens hoved eller langs tentaklerne som et ekstra pift.

  • 9

    Placer en batteridrevet LED-lyskæde i midten af goplens hoved. Lampen gør, at tentaklerne lyser op med et fantastisk magisk skær.

  • 10

    Sæt en tråd eller en snor fast oven på goplens hoved, så du kan hænge den op fra loftet eller der, hvor du synes, den passer.

Trustpilot