Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Lav en katteformet slikskål til halloween

DIY

by Panduro

Lav en katteformet slikskål til halloween

Lav en katteformet skål til slik til halloween. Med gipsbind og en ballon som basis kan du lave en slikskål i så godt som alle former. Dekorer med sprayfarve, glitter, stof eller små perler for at give din skål det helt rigtige look til halloweenfesten. Brug samme idé, og lav en skål med det relevante tema til polterabend, bryllup, fastelavns eller 40-årsfesten. Tip: Vil du have skålen jævn på indersiden? Læg et lag gipsbind, når du har fjernet ballonen.

Lav en katteformet slikskål til halloween

Sådan gør du

  • 1

    Gør ballonen klar

    Blæs ballonen op til den størrelse, skålen skal have, og bind en knude på den.

  • 2

    Beskyt arbejdsoverfladen

    Læg plastfolie eller aviser ud for at beskytte din arbejdsoverflade mod gips og vand. Brug handsker for at beskytte hænderne mod udtørring.

  • 3

    Gør gipsbindene klar

    Klip gipsbindene i stykker, cirka 10-15 cm lange. Klip forskellige størrelser til at dække både store og små overflader. Fyld en skål med vand. Dyp et stykke gipsbind i vandet, og træk det mellem fingrene for at fjerne overskydende vand.

  • 4

    Sæt gipsbindene fast på ballonen

    Begynd at dække ballonen med de våde gipsbind. Læg dem, så de overlapper lidt, og glat hvert stykke ud med fingrene, så der ikke er luftbobler eller mellemrum. Fortsæt, til næsten hele overfladen er dækket, men lad et stykke stå langs ballonens ene langside. Det bliver munden, så form den til et smil, der er en halloweenkat værdig.

  • 5

    Ører, øjne og tænder

    Klip to trekantede stykker af gipsbindene til kattens ører. Dyp stykkerne i vand, og placer dem på ballonen der, hvor ørerne skal være. Sørg for, at de sidder godt fast og smelter ind i resten af skålen. Lav øjenlåg og tænder på samme måde.

  • 6

    Lad gipsen tørre

    Lad gipsen tørre helt. Det kan tage nogle timer afhængig af tykkelse. Når gipsen er helt tør, stikker du hul på ballonen og fjerner den forsigtigt fra indersiden af skålen.

  • 7

    Udjævn kanterne

    Hvis kanterne er ujævne, kan du udjævne dem med en saks eller et stykke sandpapir.

  • 8

    Mal og dekorér

    Brug sprayfarve til at male ydersiden af skålen og Hobbylak for at forstærke munden og tænderne. Lim derefter øjne og knurhår fast. Lad farven tørre helt, inden du tager skålen i brug.

Trustpilot