Piberensere er perfekte til at lave søde juletræer! Her viser vi, hvordan du kan folde de fløjlsbløde piberensere sammen og fastgøre dem rundt om en flamingokegle for at lave dit eget lille juletræ. Se filmen, download beskrivelsen og følg trinnene, så har du også snart et piberenserjuletræ!
Download beskrivelsen med illustrationer, der viser, hvordan du folder grene af grønne piberensere. Følg de øverste trin 1-8 for at folde grene til træets nederste del.
Stik grenene fast i flamingokeglens nederste kant med ca. 1,5 cm mellemrum. Fortsæt med at sætte næste række grene fast mellem to grene. Fastgør i alt 8 lag med grene.
Følg trinnene fra 1-5 i beskrivelsen for at folde kortere grene. Klip det overskydende af piberenserne af.
Sæt de kortere grene fast i tre lag opad rundt om formen, indtil du har fyldt hele juletræet.
Følg de nederste trin 1-4 i beskrivelsen for at folde en piberenser til en juletræstop. Lim toppen fast med en limpistol, hvis det er svært at sætte den fast øverst på juletræet.
Mal en cylinderform brun med hobbylak, og lim den fast under juletræet. Du kan også male hele flamingoformen brun, inden du begynder at sætte grenene fast.
Hæng evt. en lille lyskæde på juletræet, og pynt med søde sløjfer, som du folder af glitrende piberensere.