Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Mal roser på æg

DIY

by Panduro

Mal roser på æg

Mal roser på æg – med den rette teknik er det lettere, end du tror! Brug multifunktionspensler med en almindelig penselspids i den ene ende og formen af et prægningsværktøj i den anden. Det gør dem perfekte til både at male og lave små prikker med. Øv dig eventuelt i at lave roserne på et stykke papir først. Når du har teknikken på plads, kan du gå over til dit æg. Med en æggemaler er det lettere at få ægget til at ligge stille, og du kan dreje det uden at komme til at sætte fingrene på en nymalet rose. Det rigtige værktøj er alfa og omega i den kreative proces.

Mal roser på æg

Sådan gør du

  • 1

    Mal dit hønseæg eller papæg med en valgfri grundfarve. Brug Hobbylak for at få den rette finish. Der skal måske nogle lag til, før farven dækker ordentligt.

  • 2

    Mal en hvid oval midt på ægget. Lad farven tørre lidt, og mal derefter et lag mere, så den hvide farve dækker helt. Farven skal tørre helt, inden du fortsætter til trin 3.

  • 3

    Brug en tynd pensel til at male små halvcirkler omkring hele ovalen – det skal ligne en blondekant. Læg et tykkere lag farve på hver halvcirkel, så slipper du for at male dem to gange.

  • 4

    Nu skal roserne males. Brug den lys rosa farve, og mal dråber, som mødes forneden, som en halv blomst med blade. Mens farven endnu er våd, dypper du den lille pensel i mørk rosa farve og drejer rundt med den lyse. Det behøver ikke være perfekt, men det er vigtigt, at både den lyse og mørke farve kan ses. Et tip er at lave små ottetaller i farven.

  • 5

    Mal dråbeformede blade med den grønne farve med basen tættest på undersiden af din rose.

  • 6

    Dyp bagsiden af penslen fra multifunktionssættet i farve, og dekorer dit æg med prikker. Du kan også bruge skaftet på en almindelig pensel til at lave fine, jævne prikker.

Flere krea-idéer
Trustpilot