Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Smink dig som ondskabsfuld slange

DIY

by Panduro

Smink dig som ondskabsfuld slange

Skarpe hugtænder og giftig grøn med et lumsk blik... Er der noget, der får folk til at gyse, som en pytonslange, kongekobra, boa-kvælerslange, grøn mamba eller bare en almindelig, gammel hugorm, der ssssslanger sig af sted? Uanset om du lider af slangefobi eller ej, er der ingen tvivl om, at en cool slangesminkning er den perfekte udklædning til halloween! Se filmen, og følg trinnene nedenfor for at se, hvordan du fikser din forvandling til et skrækindjagende krybdyr. Du skal bruge en form for netstrømpe til at lave slangens karakteristiske skæl. Ssse, om du har nogle liggende i skuffen, som du kan undvære.

Smink dig som ondskabsfuld slange

Sådan gør du

  • 1

    Sæt gule kattelinser i øjnene. I dette tilfælde bliver det uhyggelige slangelinser. Læs vores linsetips om, hvordan du nemmest sætter linser i.

  • 2

    Farv håret med grøn hårspray.

  • 3

    Blød farvebrikken op med lidt vand på en sminkepensel eller svamp, inden du begynder at male. Sørg for, at malingen ikke bliver for flydende for at undgå, at den løber, når du maler.

  • 4

    Dup lysegrøn farve i hele panden, et stykke ned på kindbenene, ud mod ørerne og lidt mod nakken.

  • 5

    Mal sort farve på øjenlågene og omkring øjnene med en sminkepensel. Dup så lidt ud fra øjenkrogen mod kinden med en svamp for at skabe en blødere farveovergang til den grønne farve.

  • 6

    Klip en netstrømpe op, som du skal bruge til at lave slangernes skæl.

  • 7

    Sørg for, at netstrømpen er spændt over ansigtet, og dup med en nuance mørkere grøn farve i panden og ned mod kinderne.

  • 8

    Bland grøn ansigtsfarve med lidt sort for at få en mørkegrøn farve. Dup mørkegrønt langs hårgrænsen, rundet over øjenbrynene i en hjerteform og lidt ned mod kindbenene. Der skal altså ses lysegrønt, mørkere grønt og til sidst helt mørkegrønt tættest ved hårgrænsen og som en spids ned mod øjenbrynene.

  • 9

    Fjern forsigtigt netstrømpen.

  • 10

    Mal læberne mørkegrønne med to hvide hugtænder ned fra yderkanterne af underlæben.

Trustpilot