Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Smink dig til zombiebrud

DIY

by Panduro

Smink dig til zombiebrud

Lav en virkelig blodig zombiesminkning til halloweenfesten! Der er garanteret ingen, der ikke bliver rædselsslagen, når de møder denne zombiebrud. Se på instruktionsvideoen, og følg trinnene for at kreere den skræmmende forvandling med ansigtsfarve, snydeblod og flydende latex. Fuldend udklædningen med en hvid, snavset og blodig kjole.

Smink dig til zombiebrud

Sådan gør du

  • 1

    Dup flydende latex og rød ansigtsfarve fra næsen og ud mod kinderne og hagen. Opblød den røde farvebrik med lidt vand på svampen først. Skift mellem at pensle ansigtsfarve og duppe latex ovenpå. Lad det tørre.

  • 2

    Træk forsigtigt stykker af den tørre latex op i en linje fra næsen ned mod hagen, men lad en kontur af farve og latex være uden for linjen. Lad også latexen, du trækker op, blive siddende som flænsede hudtrevler.

  • 3

    Bliv ved at pensle ansigtsfarve og duppe latex på i flere lag. Lad det tørre.

  • 4

    Lav forsigtigt huller hist og her i latexen ved hjælp af en hårnål eller lignende.

  • 5

    Pensl lidt sort og brun ansigtsfarve rundt i det røde som skygger. Dup også skygger ud mod ørerne og i panden med brun ansigtsfarve.

  • 6

    Dyp strimler af en serviet eller et stykke køkkenrulle i geleblod. Sæt derefter forsigtigt små stykker af det blodige papir fast i hullerne, du har lavet i latexen. Pensl også blodige papirstrimler fast hist og her på latexen.

  • 7

    Læg lidt flere skygger på med pensel og sort og brun ansigtsfarve.

  • 8

    Dryp geleblod fra hagen og ned på halsen.

  • 9

    Gør til sidst fingre og hænder snavsede med sort og brun ansigtsfarve.

Trustpilot