Uanset hvad du skal klæde dig ud som til halloween, passer et uhyggeligt sår altid til outfittet. Så skynd dig at lære at sminke et blodigt sår med modelleringsvoks.
Vigtigt! Voks kan være lidt svært og gøre lidt ondt at fjerne. Brug derfor ikke voksen på behårede eller følsomme områder. Vask forsigtigt såret af med sæbe og lunkent vand.
Tag et stykke voks op og ælt det i hånden, til det bliver blødt.
Læg den bløde voks på huden der, hvor du vil have såret.
Glat voksen flad med fingrene for at få en glat og jævn overflade. Hvis det er nødvendigt, kan du bruge sminke til at efterligne din egen hudfarve så meget som muligt.
Skær forsigtigt en rille i voksen med en lille, rund kniv (pas på huden nedenunder).
Form voksen for at få en pæn åbning i såret.
Mal først med sort sminke i såret, og kom derefter rød maling på, og dup rundt om åbningen med en sminkesvamp.
Læg kunstigt blod i såret, og dup en gang mere med svampen.
Nu er du klar til en virkelig uhyggelig halloweenfest!