Strik en sød butterfly til festen - at den er strikket, er bare sejt. Og så er den hurtig at strikke! SÅDAN GØR DU: Slå 11 masker op på strikkepinde 3,5 mm (eller så mange du skal bruge for at få et 6 cm bredt stykke). Strik retstrik (kun retmasker), indtil stykket er 22 cm langt. Luk af. Sy de korte sider sammen til et rør. Slå 4 m op, og strik retstrik, indtil du har en strimmel på 2x4 cm. Luk af. Fold den store strimmel, så samlingen sidder i midten bagpå. Fold den sammen over midten (sy evt. par sting for at holde den på plads). Læg den smalle strimmel omkring den store, og sy de korte sider sammen på bagsiden af butterflyen. Sæt den fast på skjorten med en sikkerhedsnål eller et bånd med velcro i enderne, som du trækker igennem på bagsiden af butterflyen.