Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Strik taske og sjal

DIY

by Panduro

Strik taske og sjal

Lav noget cool af dine garnrester. Du skal bare strikke løs og skifte farve og mønster efterhånden. Taske (45x35 cm): Slå 44 masker op med dobbelt Molly på pinde nr. 7. Strik et stort stykke, ca. 45x70 cm (bland forskellige garner), fold det på midten, og sy siderne sammen. Lad ca. 10 cm stå åbent i siderne (fra overkanten), så du kan åbne tasken. Stabiliser den øverste kant ved at stikke en strikkepind nr. 12 ind i hver side, det er en sjov detalje. Vi malede først vores strikkepinde røde med spraymaling og lod det tørre. Hanken har vi lavet af en læderrem, der er delt på midten og nittet fast på tasken. Sæt et lille stykke stof eller hobbyfilt fast på indersiden af tasken, så sidder nitterne bedre fast. Sy for: mål tasken, fold et stykke stof på midten ret mod ret, klip det til og sy siderne sammen på maskine. Pres kanterne med et strygejern, og sy det fast foroven indvendigt i tasken. Sjalet på billedet er strikket med dobbelt Mollygarn på pinde nr. 12. Slå 40 m op, så bliver det ca. 50 cm bredt. Strik sjalet så langt, du synes.

Strik taske og sjal
Flere krea-idéer
Trustpilot