Sy julestrømper af vores fine julestoffer. Klip delene ud til strømpen med 1 cm sømrum: to dele stof, to dele forstof og to dele mellemlæg/pladevat. Læg stofdelene ret mod ret med mellemlægget på ydersiden. Sy dem sammen i kanten med 1 cm sømrum. Lad skaftet stå åbent. Vend retsiden ud på strømpen. Læg forstof ret mod ret. Sy rundt om på samme måde (med en åbning i skaftet), men lad desuden en åbning stå i bunden, så den kan vendes. Træk foret over strømpen, så yderstoffet og foret ligger ret mod ret. Sy rundt i kanten med 1 cm sømrum. Vend hele strømpen, sy åbningen i bunden sammen, og stop foret ned i strømpen. Pres kanten med strygejern, og sy en stikning rundt i kantåbningen. Fold kanten ned (ca. 10 cm), så foret bliver synligt. Som en lille ekstra finesse kan man dekorere strømpen med pomponer, som du laver selv. Lav nogle stykker, flet pomponernes trådender sammen og sy dem fast på strømpen, så fletningen bliver en løkke til ophængning. Skabelon findes i pdf'en herunder.
Klip dele ud efter skabelonen
2 dele stof
2 dele for
2 dele mellemlæg
Sy sammen og dekorer med pomponer