Skift påskeægget ud i år med en bedårende, lille kaninpose! Indeni kan du gemme børnenes slik og derefter binde posen sammen med kaninens lange ører.
Download og udskriv skabelonen.
Tegn skabelonen af på stoffet med 1 cm sømrum.
Klip 2 stykker ud i ensfarvet stof til posens yderside og 2 stykker mønstret stof til indersiden.
Sy zigzagsøm omkring alle stofstykkernes kanter.
Broder din kanin på den ene af de ensfarvede stofstykker.
Læg de ensfarvede stofstykker ret mod ret, og sy underdelen sammen.
Læg de mønstrede stofstykker ret mod ret, og sy underdelen sammen, men lad ca. 6 cm stå forneden.
Vend den mønstrede pose med retten ud, og den ensfarvede pose vender vrangen ud.
Læg den mønstrede pose ned i den ensfarvede pose, og sæt posens øverste kant sammen med knappenåle.
Sy forsigtigt posen og ørerne sammen. Nogle dele kan være svære at sy på symaskine og skal sys i hånden.
Vend posen med retten ud gennem hullet i bunden af den mønstrede pose. Det er en god idé at bruge en nål til at få stoffet ud i sømmene.
Pres stofposen med et strygejern.
Bind kaninørerne sammen foroven for at lukke posen.