PanPastel – tørpastel på dåse, – i stedet for kridt! Blød, lysægte kunstnerpastel i praktisk farvekop, som du kan blande, tone og påføre præcis som maling direkte fra koppen. Farven kan for eksempel påføres med "Sofft Tools" – små svampeværktøjer, som gør det nemt at blande farverne og få meget bløde nuanceovergange. Desuden er farven nem at viske ud med et viskelæder. En kop indeholder cirka 40% mere farve end traditionelt pastelkridt. Og med pigment af høj kvalitet får du meget glans og intensitet frem i dine værker.
Painting-sæt indeholder 10 x 9 ml dåser i følgende farver: Yellow Ochre, Hansa Yellow, Ultramarine Blue, Violet, Phthalo Green, Permanent Red, Burnt Sienna, Raw Umber, Titanium White & Black. - samt Sofft værktøj.