- Følg altid oplysningerne på produktets etiket.
Snespray 300 ml – sprayflaske med en koncentreret stemning af gløgg, rimfrost og juletid. Spraydåsen indeholder hvid, grovkornet snespray beregnet til dekoration af vinduer, kranse, julegaver og julekugler. Et sjovt tip er at klippe stjerner ud af papir og bruge dem som stencil til kreative snefnugformationer. Ikke til plast, tekstil eller lakerede overflader, og heller ikke til huden. Omryst flasken godt før brug. Bruges på 30-40 cm afstand, og tøm flaskens mundstykke ved at sprøjte resten ud med bunden i vejret efter hver brug. Sådan fjernes sprayen fra vinduer: skrab det groveste forsigtigt af, og fjern resten med vinduespudsemiddel.