Guide
03 nov 2025
03 nov 2025
Hvad er der med den der nissedør? Spændingen selvfølgelig! Nissen flytter normalt ind den 1. december, men man ser ham aldrig. Pludselig er der en lille miniaturedør på væggen, og i løbet af natten finder nissen på en masse ballade, sjove drillerier og giver opgaver eller gaver. Byg en hel lille miniatureverden omkring nissedøren, gør det selv eller sammen med familien som adventshygge.
En nissedør er spændende for børn i alle aldre, både små og så tilpas store, at de faktisk mistænker, at det er forældrene, der driller dem og ikke julemandens udsendte nisse. Nissen flytter normalt ud lige i tide til juleaften, når han har lagt en julegave eller en sidste opgave.
Nissedøre fås i mange forskellige varianter såsom enkelt- og dobbeltdøre, veranda, drivhus eller med altan. Måske bor nissen i en campingvogn eller en svampehytte? Vælg selv, hvilken nissedør der passer bedst til dit hjem. Så er det tid til at male og dekorere nissedøren – du kan læse mere om, hvilken farve der er bedst længere nede her på nissesiden. Nissen flytter normalt ind den 1. december og inden da er det vigtigt at have fundet et godt sted, hvor du kan sætte døren op. På en væg lige over panelet i et hjørne kan være et godt sted for en nisse at bo, eller måske oppe på en hylde, hvis der er små børn og kæledyr derhjemme. Normalt flytter nissen ind om natten, når børnene sover, så de får en overraskelse, når de vågner om morgenen.
Tip! Brug hæftemasse, når du skal sætte nissedøren op, så du nemt kan flytte eller fjerne døren, når det er tid til, at nissen flytter ud.
Se inspiration til nissedøre »
Nissedør deluxe
Vil du lave din nissedør til en deluxe-model? Det er faktisk ret simpelt. Vi har samlet vores bedste tip til, hvordan du kan dekorere nissedøren sammen med fint småt tilbehør og andet sjov til dit miniland.
Hvilken maling fungerer bedst til nissedøren?
Favoritten Hobbylak er en alsidig maling, der fås i mange farver. Derudover er den velegnet til alt slags hobbyarbejde, så du kan også bruge den efter jul. Men egentlig kan du bruge en hvilken som helst maling. Det bedste er at genbruge malingsrester, som du har derhjemme.
LED-lyskæde til nissedøren
Hvis du vil skabe en hyggelig stemning for nissen, kan du pynte døren med lyskæder. Der er en minivariant, som passer godt til en normal nissedør. Hvis nissen har en lidt større have udenfor døren, er det måske bedre at have en længere lyskæde.
Tilbehør til nissedøren
Der er masser af sjovt tilbehør til din nissedør. Alt fra kaffestel til kager, køkkenting, ski, værktøjskasse og en sparkstøtte. Er du kreativ og har tiden, kan du selvfølgelig lave dit eget tilbehør med ispinde og limpistol som basis.
Nissedør til andre højtider
Nissedøren er perfekt til også at blive brugt til andre højtider. Mal døren i en neutral farve og brug den til andre højtider. Måske spøger det til Halloween, eller påskeharen flytter ind for at gemme æg og lave lidt løjer.
Har du en nissedør derhjemme, er det selvfølgelig også sjovt, hvis nissen driller lidt. Vi har derfor samlet vores bedste nissedrillerier, med alt fra simple drillerier til lidt mere avancerede drillerier, på ét sted. Du finder også nisseopgaver og adventshygge, hvis din nisse er den venlige type, der ikke driller. Vores tip vil give dig mere tid til at lave sjov sammen med familiens nisse.
Når nissedøren er på plads, er det tid for nissen at begynde at lave sjov.
Her har vi samlet 13 hobbyarbejder og tip til nissedrillerier og andre sjove ting, som nissen kan finde på:
1. Nissen har lagt et nissebrev til børnene i sin lille postkasse.
2. Nissen har fyldt børnenes sko med makaroni, så det knaser, når de tager dem på.
3. Nissen har lagt silkepapir, toiletruller og bogmærker frem, så I kan lave knallerter sammen.
4. Nissen har lavet fodspor i mel.
5. Nissen har spist kager.
6. Nissen har skiftet stearinlysene i adventsstagen ud med gulerødder.
7. Nissen har leget tog med børnenes tøjdyr og sat dem op på række.
8. Nissen har forvandlet toiletsædet til en snemand – klip dele af hobbypap ud til knapper, øjne, gulerod og hat. Fastgør delene med hæftemasse.
9. Nissen mener, at der mangler sne indendørs og har hældt mel på gulvet og lavet en sneengel.
10. Nissen har stillet kagerulle, skål og mel frem og skrevet et brev, hvor han foreslår, at det er tid til julebagning.
11. Nissen har skiftet toiletpapiret ud med glimmerpapir.
12. Når børnene skal til at drikke mælk om morgenen, opdager de, at nissen har farvet den rød.
(Du farver mælken med et par dråber bolsjefarve.)
13. Nissen mener, at juletræet trænger til mere pynt og har dækket det med toiletpapir.
Byg dit eget lille nissehus eller måske en hel by. Her kan fantasidyr og bjergtrolde husere sammen med feer, hekse, vætter og andre trolde. Lad julens magi udspille sig her, og lav et hus til nissernes leder. Vil du vide, hvordan du kommer herhen? Gennem en hemmelig portal, der fører direkte til julenissernes by…
Lad en lille nisse eller julemus flytte ind i december og sprede julestemning. Der er jo intet, der giver så meget julestemning, som miniaturer. Sæt små grantræer og fluesvampe omkring den lille gæsts dør, og strø rigeligt med gnistrende sne ud. Læg også et sødt, lille julekort i den lille postkasse.
Bag denne nissedør bor familien Retro. Døren, stigen, spanden, kælken og grantræet er dele fra vores "Pixie world kit". Døren er fremstillet af pinde sat sammen med en limpistol. Vi har malet med hobbylak. Kransen består af et stykke buksbomguirlande. Bilen er privat.
I dag er der travlt bag nissedøren. Der er meget, der skal klares før jul, og vasketøjet skal hænges til tørre. Døren er fremstillet af træpinde sat sammen med en limpistol. Kanten forneden har vi klippet lige med en robust saks. Knoppen på døren er klippet ud af en træpind. Vi har malet med hobbylak. Nissen er en malet trækrop, og halstørklædet er flettet af garn. Kransen består af et stykke metaltråd og mos.
Når julen nærmer sig, er der travlt i nisseverdenen. Denne nissedør er flyttet op fra dørtærsklen til væggen og har fået sin egen søde balkon, hvorfra man har fin udsigt til alt julehalløjet. Vi har lavet en lille rebstige, så den lille nisse kan komme op og ned. Nedenunder har vores nisse glemt sine træsko, som vi har malet med rød og hvid hobbylak. Vi har mange færdige, små tilbehørsting, man kan pynte sin miniatureverden med, men det er også sjovt at lave sine egne. Vi har for eksempel syet små julestrømper af filt og pakket julegaver ind til vores miniaturer. Som sidste finish har vi ladet sneen falde over scenen. Der er forskellige typer sne at vælge imellem: snevat, snespray og selvklæbende sne.
Lad en lille julemus eller nisse flytte ind til jul! Der er intet, der spreder så meget julestemning, som miniaturer. Opbyg en nissedør med veranda og et lille vinterlandskab, så det bliver virkelig hyggeligt for julens gæster. Verandaen og trappen er lavet af træ og sælges færdigmonterede. Vi har også strøet rigeligt med gnistrende, løs sne omkring verandaen som en sidste finish. Husk også at sætte de små træsko foran døren, så nissen nemt kan tage dem på, når han skal ud og sprede juleglæde.
Når julen står for døren, er der masser af juleforberedelser i miniatureverdenen! De søde, små skovdyr synes, det er så sjovt at pynte op til jul og pakke alle julegaverne ind til julemandens besøg. Her har vi opbygget en eventyrlig juleskov med nissedør og håndfiltede dyr, som spreder hyggelig julestemning til både store og små. Frøken mus har lige hængt julekransen op, og bror grævling gør sig klar til en tur på sin slæde. Pynt dit miniland med færdigt miniaturetilbehør, eller lav tingene selv. Der er uendelige muligheder, når du bygger med miniaturer.
Velkommen til honningkageland! Lav et eventyrligt vinterlandskab til jul med honningkagehus, nissedør, grantræer og stribede bolsjestænger. Det bedste ved honningkagehuset er, at det er af træ, så du kan tage det frem og nyde det år efter år. Vores søde, håndfiltede mus har klædt sig ud som julenisser og er klar til at sprede glæde hele julen lang. Pynt dit julede miniland med færdige miniaturepakker, eller lav dine egne af Fimo-ler, som følger med kagehuset. Tip! Placer kagehuset op mod en væg, så kan du gemme små kalendergave i det!
Intet skaber så meget stemning som et hyggeligt, lille nisselandskab til jul. Julemusene venter spændt på, at julemanden skal komme, og de har travlt med at pynte op til jul. Lav dit eget lille julelandskab med nissedør, lyskæde og små, søde uldmus. I verandaen med nissedøren kan du lægge små overraskelser ind til børnene i december måned som en julekalender. Så føles ventetiden inden juleaften meget kortere.
Lav en sød lille eventyrdør, og sæt den på gulvlisten. Kombiner den med vores miniaturefigurer i træ, og mal dem i fine farver med Hobbylak. Du kan finde masser af andre materialer i vores sortiment, du kan bruge - lad fantasien råde... måske kommer der en lille nisse og banker på.