Størstedelen af de fuglefjer vi sælger, kommer fra amerikanske kalkuner. De øvrige fjer kommer fra Kina, Indien og Sydafrika. Fjerene er restprodukter fra kødproduktion. I vores sortiment findes syntetiske fjer, andet pynt og materialer samt udførlige vejledninger til alle, der ønsker at lave smukke påskedekorationer uden naturfjer.
I vores sortiment findes der fjer fra 8 forskellige fugle: amerikanske kalkuner, kinesiske gæs, fasaner, perlehøns, tamhøns og ænder fra Kina samt strudse fra Sydafrika. Vi køber udelukkende fjer fra producenter, der har underskrevet Panduros Animal Welfare Policy, der stiller høje krav til dyrehold og samtidig forbyder at fjerene plukkes fra levende fugle eller at fuglene bliver aflivet med fjerproduktion for øje.
Overordnet set indebærer den, at vores underleverandører skal kunne garantere, at dyrene ikke udsættes for smerte og lidelse. Godt dyrehold betyder, at dyrene skal have regelmæssigt tilsyn, foder i tilstrækkelige mængder og ikke må hindres i at udføre artens normale opførsel på en måde, der volder skader eller lidelse. Det indebærer blandt andet, at ingen fugle må aflives udelukkende med dun- eller fjerproduktion for øje og at hverken fjer eller dun må plukkes fra levende fugle. Panduros Animal Welfare Policy indebærer også at udrydningstruede arter, der står på listen fra CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora), ikke må være en del af leverandørernes produktion. Vi stiller desuden krav om, at alle dun og fjer skal steriliseres samt at der skal kunne forevises et dyrlægecertifikat ved hver eneste levering.
Vi fører en løbende dialog med vores leverandører og griber ind ved mindste minstanke om, at vores policy ikke følges. Hvis en leverandør ikke lever op til vores policy, opsiger vi samarbejdet.