mini cart

Produktet er nu i din varekurven

Varekurv ( varer )

Log ind for at benytte dig af dine tilbud

Penneguide – vi hjælper dig med at finde den rette pen!

Det kan være svært at vide nøjagtig hvilken pen, du skal bruge. Det afhænger naturligvis af underlaget og hvad du skal bruge pennen til. Vil du skabe et mood board, tage notater under en forelæsning, skrive citater på feriebillederne eller tegne mønstre i en journal? Tjek vores Penneguide og find den perfekte pen til hver enkelt lejlighed.

Winsor & Newtons spritbaserede markers med farver i høj kvalitet til dig, der ønsker illustrationer, skitser og tegninger med et virkelig professionelt resultat.

  • Dobbelte spidser: en bred, skrå og en tynd, spids. 
  • Farverne er transparente og kan påføres i lag for at tilpasse farveintensiteten og skabe bløde overgange. 
  • Giver helt jævn og levende farve uden striber, når du tegner i et flow. 
  • Tegn på markerpapir, som gør, at farven ikke flyder ud og bløder så meget igennem.

Tip!
Bland forskellige farver og skab 
flotte overgange med en farveløs blender-pen.

Panduros egne spritbaserede markers er velegnede både til nybegyndere og de mere øvede. De har en bred farveskala, som egner sig til alt fra illustrationer til moodboards.

  • Dobbelte, udskiftelige spidser: en bred, skrå og en tynd, spids. 
  • Farverne er transparente og kan påføres i lag for at skabe bløde overgange. 
  • Let farvemængde, så du nemmere kan opbygge farveintensiteten efterhånden. 
  • Tegn på markerpapir, som gør, at farven ikke flyder ud og bløder så meget igennem.

Tip!
Tegnede farvefelter kan lysnes, og farve, som er ramt lidt ved siden af, kan fjernes med en farveløs blender-pen.

Klassiske tuschpenne, eller fiberspidspenne, som de også kaldes, kan bruges til både at tegne, farvelægge og skrive med. Supertynde tuschpenne passer perfekt til bullet journaling!

  • En rund spids er god til tegne og farvelægge med.
  • Drawing-penne eller fineliners har supertynd spids, så du kan tegne de allertyndeste linjer og de allermindste detaljer. 
  • En lige spids bruges til klassisk kalligrafi for at skifte mellem brede og tynde, lige linjer.

Tip!
Læg et beskyttelsespapir under, når du tegner, så trænger farven ikke igennem til næste ark. Undgå at tegne for meget på samme sted, fordi papiret så vil smuldre.

De vandbaserede penne fra Posca er uovertrufne i deres alsidighed, både inden for kunst og hobby, fordi farven binder på de fleste underlag.

  • Silkemat farve, som fungerer på glas, metal, træ, pap, stof, fotos, porcelæn, sten, plast med mere. 
  • Pennene er dækkende, også på mørke materialer, og kan derfor også bruges oven på andre farver, når de er tørre. 
  • Farven bliver permanent på absorberende materialer og kan tørres af blanke materialer.

Tip!
Prøv at trække farven ud med pensel og vand og blande forskellige farver for 
at få nye nuancer frem.

Hvad søger du i den perfekte skrivepen? Hvad enten det er et godt greb, et jævnt flow, at skriften kan viskes ud eller et flot design, har vi pennen, du søger, her.

  • En blæk- eller kuglepen har en kugle i spidsen, som ruller, når du skriver. Blækket tørrer hurtigt og er tyktflydende, så det kræver et lille tryk.
  • Gelpenne fås i mange farver og har gel-lignende blæk, som flyder let og behageligt fra pennen, når du skriver.
  • Hvis du vil skrive med blæk og alligevel kunne viske ud, er en FriXion-pen det naturlige valg. Bare skriv, visk ud, og skriv igen.

Tip!
Prøv overstregningspennen FriXion Light, som kan viskes ud.
Hvide gelpenne er perfekte til mørkt papir!

Også kaldet permanente penne har robust og hurtigtørrende blæk, som binder på de fleste underlag.

  • Blækket er permanent, så det, du skriver, holder.
  • Perfekt til opmærkning af kasser, pakker og personlige genstande.
  • Binder på plast, glas, sten, papir, karton, metal etc. Blækket tåler ikke vask på blanke overflader.
  • Vælg mellem rund, skrå, bred og tynd spids.

Tip!
Tænk på, at blækket fra en mærkepen kan bløde igennem, når du skriver på papir og karton.

Som navnet antyder, har penselpenne en spids, som minder om en pensel. På engelsk kaldes penne med penselspids for brush pens.

  • Mange penselpenne har dobbelt spids: en penselspids og en fin spids til detaljer. 
  • Penselspidsen er blød, fleksibel og smidig.
  • Hvis du trykker let med penselspidsen, får du tynde linjer, og hvis du trykker hårdere, får du tykkere linjer.
  • Til brush lettering er en penselpen perfekt, fordi du smidigt kan skifte mellem tynde og tykke linjer.
  • Når du tegner og farvelægger med penselspids, kan der komme meget farve, så undgå at male for mange gange på samme sted, og hav måske 
    et stykke beskyttelsespapir nedenunder.

Kalligrafi er kunsten at skrive flot. Det kræver både tålmodighed, præcision og øvelse. Det, der karakteriserer kalligrafien, er skiftet mellem de brede og tynde linjer i hvert bogstav. Lad kreativiteten tage den tid, den tager, og find din stil.

  • Med en fyldepen flyder blækket direkte fra pennen. Når der ikke er mere blæk i pennen, kan du fylde den op med en patron eller converter. 
  • Hvis du vil have et lidt mere klassisk kalligrafilook, skal du satse på en kalligrafipen med dyppestift. Så kan du skifte mellem forskellige metalspidser, som du dypper i blæk eller tusch, når du skriver.
  • Kalligrafi kan også skrives med lige fiberspidspenne. Mange har dobbelt spids, så du kan variere bredden på dine streger.

Trustpilot