Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Farv stof med SolarFast-tekstilfarve

DIY

by Panduro

Farv stof med SolarFast-tekstilfarve

Lav cool fotogrameffekter med tekstilfarven SolarFast, som fremkaldes i sollys! Læg smukke blade eller blomster på det malede stof, og lad det hele ligge i solen. Resultatet bliver, at farven træder frem på de dele, der ikke dækkes, og du får flotte silhuetbilleder af bladene og blomsterne.

Farv stof med SolarFast-tekstilfarve

Sådan gør du

  • 1

    Pres friske blade i en blomsterpresse.

  • 2

    Forvask tekstilposen (uden skyllemiddel). Lad posen tørre.

  • 3

    Tag et skærebræt eller større stykke bølgepap frem, som du kan bruge som underlag, så du nemt kan bære posen ud i solen, når du har forberedt det hele. Beskyt brættet med plast rundt om.

  • 4

    Læg plast ind i posen som beskyttelse, så farven ikke trænger igennem på bagsiden.

  • 5

    Læg posen på brættet. Pensl derefter blå SolarFast-tekstilfarve på med en bred pensel.

  • 6

    Læg dine pressede blade på den penslede overflade. Læg derefter en glasplade ovenpå.

    Tip! Du kan bruge en glasplade fra en billedramme. Når du er færdig med at farve, kan du tørre glaspladen af og sætte den tilbage i rammen.

  • 7

    Bær brættet med pose, blade og glasplade ud i solen. Lad det ligge i 30 minutter.

  • 8

    Fjern glaspladen, bladene og plasten. Vask derefter stoffet i vaskemaskine ved 40 °C.

    Tip! Hvis du vasker det farvede stof med SolarFast-vaskemiddel, får du en mørkere og mere intensiv farve. Hvis du ikke bruger SolarFast-vaskemiddel, får du et mere pastelagtigt resultat som her.

  • 9

    Lad stoffet tørre, og så er du klar til en shoppetur eller en tur til stranden med din nye, flotte stofpose.

Flere krea-idéer
Trustpilot