Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Giv en malerbuket som gave

DIY

by Panduro

Giv en malerbuket som gave

Pak en julegave ind som en sjov, utraditionel buket! Denne kunstneriske gave er perfekt til en, der elsker at male, eller som måske vil i gang med at male. Lad farvetuber og pensler udgøre bukettens centrum, og fyld ud med grangrene, tørrede blomster og kogler.

Giv en malerbuket som gave

Sådan gør du

  • 1

    Læg en lige elefanttråd (tykkere metaltråd) på bagsiden af en tube med akrylfarve. Sæt godt med lim både under og over metaltråden med en limpistol for at sætte tuben fast. Gentag med så mange farvetuber, du vil have i din buket.

  • 2

    Find en cirka 10-13 cm høj, smal bøtte, for eksempel et tomt syltetøjsglas eller lignende. Fyld bøtten med oasis.

  • 3

    Stik nogle pensler ned i oasissen. Stik også akryltuberne, som sidder på metaltråde, ned. Skær eventuelt metaltråden til, hvis den er for lang.

  • 4

    Fyld op med tørrede blomster, grønne blade og kogler rundt om. Spray eventuelt de tørrede planter med guldfarvet spraymaling. Hvis planternes stilke er for korte, kan du forlænge dem ved at sætte dem fast i et stykke metaltråd, som du bagefter klipper af i en passende længde.

  • 5

    Sno til sidst flere ark silkepapir omkring hele buketten, inklusive bøtten, så det overlapper lidt.

  • 6

    Bind en jutesnor omkring bøtten, og sæt den fast med lidt lim.

Flere krea-idéer
Trustpilot