Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Mal på glas og porcelæn
diy logo

Mal på glas og porcelæn

Giv nyt liv til gammelt porcelæn og glasvaser fra loppemarkeder med porcelænsfarve, glasfarve, alkoholbaseret blæk og decoupagelak. Her viser vi fire forskellige teknikker til, hvordan du kan forny glas og porcelæn.

Vil du se mere inspiration til at male på glas og porcelæn?

Mal på glas og porcelæn

Sådan gør du

  • 1

    Forbered genstandene

    Vask og tør porcelæn og glas omhyggeligt, før du begynder at male. Pas på ikke at røre ved overfladen, der skal males, med fingrene, fordi der så kan blive fedtpletter, så farven binder dårligere.

  • 2

    Mal med skabelon

    Brug ikke en genstand, der er for lille og rund til den skabelon, du vil bruge, da der så er risiko for, at skabelonen løsner sig.
    Dup Stencil Glue på skabelonens bagside med en duppesvamp. Lad det tørre i cirka 20 minutter, indtil limen er klæbrig, men ikke våd.
    Placer skabelonen på den genstand, du vil male.
    Dup glasfarve vitrea160 med en duppesvamp. Fiksér farven ifølge vejledningen på bøtten.

  • 3

    Farv en glasvase med Alcohol Ink

    Mal glasset med en pensel og Jacquard Piñata Alcohol Ink, som er et semitransparent blæk. Lad tørre.
    Blækket er holdbart som dekoration og tåler let håndopvask. Du kan vaske farven af med ren alkohol, men der er ingen garanti for, at blækket forsvinder helt.

  • 4

    Decoupage på porcelæn

    Brug decoupagelakken Porcelaine 150 Glossy Medium, når du vil lave decoupage med servietter på porcelæn. Undgå at bruge lakken på overflader, der kommer i kontakt med fødevarer eller hud. Lakken er ikke fødevaregodkendt.
    Påfør lim på overfladen, hvor du vil fæstne servietten. Læg derefter servietten på og pensl forsigtigt et lag ovenpå. Arbejd ikke for meget på overfladen, da servietten let kan revne. Lad det tørre og læg derefter et ekstra lag lak på. Følg vejledningen på emballagen.

  • 5

    Mal på krukker

    Mal mønstre på de ophøjede dele af en ensfarvet krukke med porcelænsfarven Porcelaine 150. Lad farven tørre i 24 timer.
    Fiksér farven ifølge vejledningen på emballagen. br/> Skriv en sjov besked med Limitless Marker-pen. Det, du skriver eller tegner med akrylpennen, kan skrabes eller vaskes af, men farven tåler både vanding i en potteplante og at stå udendørs.

Flere krea-idéer
Trustpilot