Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Form uhyggelige dødningehovedlys
diy logo

Form uhyggelige dødningehovedlys

Sæt stemningen til halloween med skræmmende lanterner For at lave dine egne dødningehovedlygter skal du bruge tomme syltetøjsglas eller lign. som base, så begynd at samle så mange, du skal bruge. Derefter former du dødningehovedet rundt om glasset i ler og støber lyset med lysgelé.

Husk blot at slukke levende lys, hvis du forlader rummet.

Vil du have flere idéer til halloween?

Form uhyggelige dødningehovedlys

Sådan gør du

  • 1

    Rengør glasset

    Vask glasset grundigt, og lad det tørre. Hvis du har en genstridig etiket, kan du pensle madolie på og lade det sidde i 10 minutter, så limresterne løsnes, og derefter kan du skrubbe resterne af.

  • 2

    Skab kraniet

    Skab et dødningehoved direkte på ydersiden af glasset med let papirler. Lav øjenhuler og næse, og markér rynker og vrede øjenbryn med lerværktøj eller bagsiden af en pensel.
    Bemærk! Det er meget vigtigt, at leret ikke går op over kanten på glasset, da det ellers kan begynde at brænde.

  • 3

    Lad det tørre

    Lad leret tørre helt. Revner, der opstår, når leret tørrer og skrumper, får bare dødningehovedet til at se ekstra uhyggeligt ud.

  • 4

    Mal

    Mal dødningehovedet med hobbymaling, når leret er helt tørt. Lad farven tørre.

  • 5

    Fastgør vægen

    Lim en væge fast i bunden af glasset med smeltelim. Centrer vægen i glasset ved hjælp af en vægenål.

  • 6

    Smelt lysgeléen

    Brug en dobbeltvægget smeltekande til lys- og sæbestøbning. Den er i rustfrit stål og kan bruges på induktionskomfur. (Du kan også smelte i et almindeligt vandbad.) Fyld det ydre rum med 5 dl vand, og læg forsigtigt lysgeléen, der skal smeltes, i kanden. Placer derefter kanden på kogepladen, og kog vandet op. Når vandet koger, lyder der et signal.
    Bemærk! Pas på, at du ikke brænder dig på dampen, der kommer fra tuden, eller på selve vandet eller lysgelén. Beholderen må ikke koge tør!

  • 7

    Hæld lysgeléen i

    Hæld forsigtigt den smeltede lysgelé ned i glasset. Rør rundt med en blomsterpind for at skabe bobler. Tilsæt pigment for at få farve og evt. duft, hvis du ønsker det.

  • 8

    Lad stivne

    Lad lysgeléen køle af og stivne helt. Klip derefter vægen af. Nu har du en unik og uhyggelig lanterne til halloween.

Flere krea-idéer
Trustpilot