Vil du have et sjovt græskar til halloween uden at skulle skære det ud? Så kommer her det perfekte tip! Lav øjne og mund til dine græskar med rørperler. Vores tip er at bruge en kombination af sorte og selvlysende perler, som lyser uhyggeligt i mørket, hvis de først er blevet "opladt" med lys.
Brug store firkantede perleplader.
Lav øjne, mund og andre detaljer med sorte og selvlysende rørperler.
Lim perledelene fast på et græskar, og lad dem stå i lyset, så vil de selvlysende perler lyse uhyggeligt, når mørket falder på.