Lav en uhyggelig kattemaske til halloween, der ser ud som om den er vandret lige ud af Tutankhamons grav! Du skaber den fede mumie-maske med vores kattemaske som base og gipsbind, der fastgøres lidt kryds og tværs ovenpå.
Mal hele masken med sort akrylmaling. Lad tørre.
Klip gipsbind til i passende længde.
Gør ét gipsbind ad gangen vådt i en skål med vand, klem vandet ud, og placer det på masken. Fortsæt med at fastgøre gipsbind over masken, men lad det ene øre være frit, og sørg for ikke at dække øjenhullerne. Klip overflødige gipsbind af, hvis de hænger uden for masken. Lad tørre.
Tag lidt sort farve på en pensel og tør den af, så den næsten er tør. Svært derefter kanterne på gipsbindene, så de ser gamle og beskidte ud.
Prik små huller med en synål eller lignende ved næsen. Dup lidt lim på ét knurhår ad gangen, og lim knurhårene fast i hullerne.
BEMÆRK! Husk, at limpistolens spids og limen bliver meget varm, så vær forsigtig.
Klip et stykke kunstpels til, og lim det fast langs ydersiden af det synlige øre.