Klassiske rørperler er altid sjove, men i stedet for bare at lave flade perleplader kan du forme perlerne til farvestrålende blomster. Lav en hel buket perleblomster, og sæt den i en billederamme. Se filmen, og følg trinene nedenfor for at lave dit eget blomsterbillede med rørperler.
Download skabelonen, og lav store blomster, som filmen viser. Du kan variere blomsternes midte ved at tilføje voksperler. Husk, at perlerne bliver meget varme, når du stryger og former dem, så vær forsigtig.
Du kan variere blomsternes form ved at bruge mindre perler eller forme dem til en knop.
Træk grønne rørperler på for at dække blomsternes stilke og fastgør den sidste perle med lidt lim.
Tag glasset ud af billedrammen og mal rammen med akrylmaling. For at få den mintgrønne nuance, vi har brugt, kan du blande grøn, hvid og en smule sort akrylmaling. Lad det tørre.
Monter en tynd lærredsplade (canvas panel) i rammen i stedet for glasset.
Lim blomsterne fast på pladen som en buket med en limpistol.
Lim til sidst sløjfen fast oven på blomsterstilkene, så det ser ud, som om den holder buketten sammen.