Billedet bliver perfekt, hvis du sætter det i en træramme. Sådan gjorde vi: Mal en sort firkant i midten ved hjælp af maskeringstape. Træk tapen af, og lad det tørre. Mal derefter bogstaverne hvide ved hjælp af en skabelon. Du kan tegne bogstaverne af, klippe dem ud og anbringe dem på billedet, så det bliver nemmere at se, hvor de skal være. Mal ét bogstav ad gangen. Tør det hurtig med en hårtørrer, og fortsæt med næste bogstav. Brug en skumgummiroller. Husk at rulle det meste af malingen af først (fx på et stykke køkkenrulle) - rolleren skal føles næsten tør. Maskér tilstødende yderkanter og andre bogstaver med en post-it-seddel eller maskeringstape (hvis du kommer til at rulle ved siden af). Når alt er tørt, kan du slibe hele motivet let med lidt sandpapir for at give det et slidt og gammelt udtryk. Mal rammen sort med samme sorte farve, du brugte til billedet. Skru malerlærredet fast i trærammen med de medfølgende skruer (lad rammen tørre først).