Den bedste kombination - jeans og glitter! Glitterfarven ses bedst på lyse stoffer, men bliver også kanonfin på mørke. Jeansjakken skal være nyvasket og tør. Tegn en stjerne op på et stykke papir, klip den ud, og tegn den af på jakken. Mal stjernen med cerise glitterfarve og området omkring stjernen med iriserende glitterfarve. Lad farven tørre, og fiksér den på vrangen i 5 minutter med et strygejern indstillet til bomuld (eller på forsiden med et strygestykke til at beskytte motivet). Når motivet er fikseret, kan du fortsætte dekorationen med Setacolor 3D-liner. Tegn direkte med tuben. 3D-lineren behøver ikke at blive fikseret med et strygejern. Efter 72 timer tåler farven vask ved 40°C.