Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Klæd dig ud med spooky cape

DIY

by Panduro

Klæd dig ud med spooky cape

Træd ind i eventyrverdenen på halloween, og tag en tur igennem den mørke skov, hvis du tør! For hvem ved, hvad der lurer i mørket, og om du kan finde ud igen. Med en kappe i rødt kan du forvandle dig til en uhyggelig Rødhætte og trodse både ulven og skovens farer. Filt er et nemt materiale at sy i, og du behøver hverken at zigzagge over kanter eller lave sømme. Sæt kappen sammen med en blodrød hætte, et blodigt ulvesår og blodsprængte linser. Mønstret passer selvfølgelig også godt, hvis du skal sy en kappe til en superhelt, eller hvis du vil klæde dig ud som en blodtørstig vampyr.

Fuldend forvandlingen til uhyggelig Rødhætte:


Klæd dig ud med spooky cape

Sådan gør du

  • 1

    Download mønsterskabelonen og tegn en 90° vinkel på et mønsterpapir.

  • 2

    Mål et løst mål omkring halsen, og del det med fire (cirka 10-12 cm for voksne og 6-8 cm for børn). Lav markeringer til halsudskæringen på begge sider med målet, du har fået.

  • 3

    Tegn en fin, rundet halsudskæring op ved at runde et målebånd fra den ene markering til den anden. Tænk på, at målet du får i halsudskæringen skal være x4 og sidde ret tæt omkring halsen.

  • 4

    Tegn bunden på kappen i valgfri længde. Mål fra halsudskæringen og ned, så målet bliver jævnt hele vejen. Hvis du ønsker, at kappen skal være længere end stoffets bredde, må du tilføje et stykke stof forneden. Husk i så fald at tillægge sømrum til sammenføjningen. Klip mønstret ud.

  • 5

    Klip mønstret ud i hobbyfilt fire gange med 1 cm sømrum i sidesømmene. Hvis du vil, kan du folde stoffet på midten og klippe en del dobbelt, så du slipper for en søm midt bagpå. Ellers lægger du sømrum til og har en søm midt bagpå.

  • 6

    Sy sidesømmene sammen med en lige søm. Pres sømrummene fra hinanden.

  • 7

    Klip et stykke filt ud på cirka 15 x 12 cm. Fold filtstykket i længden, og sy langsiderne sammen med 1 cm sømrum. Vend filtstykket med retten ud, og pres sømmen. Fold kanterne ind, og sy burrebånd fast på den ene side. Sy den anden side af kappen fast, og sy den anden del af burrebåndet på den modsatte side af kappen.

Flere krea-idéer
Trustpilot