Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Vi leverer så hurtigt vi kan, men lige nu tager det 5-8 hverdage pga. status på lager.
Klæd din kæphest ud til halloween

DIY

by Panduro

Klæd din kæphest ud til halloween

Selvfølgelig vil kæpheste også klæde sig ud til halloween! Forvandl en kæphest til en uhyggeligt sød vampyrhest med hugtænder, natsort kappe og skinnende sort enhjørningehorn. Så er din hest klar til at galopere ud til både halloweenfest og slik-eller-ballade-runden.

Klæd din kæphest ud til halloween

Sådan gør du

  • 1

    Lim glitrende glasøjne fast. Klip to halvmåner ud af gråt hobbyfilt, og lim dem fast over den øverste del af øjet som øjenlåg. Sy eventuelt øjenlågets kanter fast.

  • 2

    Lim øjenvipper fast i kanten af øjenlågene og lige under øjnene. Husk, at limpistolens spids og limen bliver meget varme.

  • 3

    Mal lidt sort med en permanent tekstilpen i øjenkrogene, lidt ved næseborene og omkring kanten af mulen.

  • 4

    Klip stykker af garn på ca. 50 cm. Bind en knude i enderne af et stykke garn, og sy den ene ende fast mellem hestens ører og den anden nede på nakken. Bind så garnet fast tråd for tråd på det fastsyede stykke garn. Når alle tråde er bundet fast, syr du manken fast på hesten. Lav en pandelok ved at binde garnstykker fast mellem ørerne.

  • 5

    Klip to vampyrtænder ud af hvid hobbyfilt, og lim dem fast ved munden.

  • 6

    Sæt til sidst hovedtøj, kappe og enhjørningehorn fast.

Flere krea-idéer
Trustpilot