Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Lav din egen hyggelige pony

DIY

by Panduro

Lav din egen hyggelige pony

Elsker du heste og krea? Måske har du allerede en kæphest, men drømmer om at passe en pony på fire ben? Så er den søde My Hobby Pony her! Den er lige så god som et almindeligt krammedyr, men giver dig mulighed for at bestemme både øjenfarve, man og halelængde.

Husk at sætte alle dele godt fast, hvis du skal give hesten som legetøj til små børn.

Se flere idéer til bløde My Hobby Pony:

Lav din egen hyggelige pony

Sådan gør du

  • 1

    Giv hesten man og pandelok

    Klip stykker af garn på cirka 45 cm. Bind en knude i hver ende af et stykke garn, stræk det ud, og sæt det fast på et bord med tape.

    Sæt de resterende garnlængder fast en efter en langs det tapede stykke garn ved at folde hvert stykke garn dobbelt og lave et lærkehoved (se film nedenfor).

    Sy manen fast på hesten med den ene ende mellem hestens ører og den anden nede på manken.

    Klip og frisér, som du har lyst til. Pandelokken kan du klippe lidt kortere end manen.

  • 2

    Sæt en hale fast

    Klip stykker af garn på cirka 45 cm. Saml alt garnet i et bundt, og læg det dobbelt. Bind en tråd fast omkring garnet der, hvor det er bukket, så du får en kvast, som er holdt godt sammen.

    Sy halen fast bag på hesten.

  • 3

    Lav hestens øjne

    Sæt en grime på hesten for at se, hvor øjnene skal placeres. Lav en lille markering med en pen, og tag derefter grimen af.

    Lim øjnene fast med limpistol, så de bliver siddende på plads. Husk, at limpistolens lim og spids bliver meget varme.

    Sy øjnene fast i kanterne, så de sidder godt fast.

  • 4

    Gør din hest klar til folden

    Sæt en grime på din søde, lille pony. Sæt derefter et grimeskaft fast i grimen, så du kan føre hesten ud til folden.

Flere krea-idéer
Trustpilot