De to lilla kort er lavet af ark fra blokken "Pubs and music", pladerne og stjernen er cut-outs derfra (og sat fast med klæbepuder). De mønstrede ark har ensfarvede bagsider. Teksten er stemplet med clear stamp og en sort stempelpude. Brug en lidt større akrylklods for at sikre en jævn tekst, så du kan skrive hele ord (i stedet for bogstav for bogstav). Touch kanterne (på de ark, du ønsker) på stempelpuden, inden du sætter kortet sammen. Det lilla kort er "reststykket" fra det store kort. Beregn evt. kortenes størrelse, så du får brugbare reststykker. Det rødhvide kort er lavet af ark fra blokken "Tough", tag og vimpler er cut-outs derfra. De mønstrede ark har ensfarvede bagsider. Skær en grøn ramme ud, og lim den fast. Lav huller i vimplerne, og træk dem på en sort snøre. Lav huller øverst i kortets hjørner, og træk snøren med vimplerne igennem. Sæt dem fast med en knude på indersiden af kortet. Vimpler og tag med bil er sat fast med klæbepuder.