Lad børnene lave deres egne kort og tegninger til Valentinsdag. Det behøver ikke være så svært at tegne symmetriske hjerter, hvis man først laver skabeloner. Følg nedenstående trin, så kommer I hurtigt i gang!
Fold et stykke papir på midten, og tegn et halvt hjerte fra kanten.
Klip hjertehalvdelen ud. Prøv at klippe, så du både kan bruge det, du klipper ud, og papiret, du klipper ud fra, så du får et klippet hjerte og en hjerteskabelon, når du folder papiret ud.
Klip flere hjerter ud i forskellige størrelser på samme måde.
Læg en af dine hjerteskabeloner på et stykke hvidt papir. Træk et kridt fra hjertets yderkanter ind mod midten af hjertet, så du får fine streger ind mod midten fra alle kanter. Brug evt. kridt med forskellige farver for at få forskellige effekter.
Læg også et af dine udklippede hjerter på samme papir. Træk kridtet fra hjertets kant og ud over kanten rundt om hjertet.
Fortsæt på samme måde med at tegne hjerter af der overlapper hinanden lidt på det hvide papir, til du er tilfreds.
Klip en 1-2 cm af omkring hele papiret, så det bliver noget mindre. Det kan du også gøre, før du tegner, for at være sikker på, at du ikke behøver at klippe kanterne af dine tegnede hjerter.
Lim det hvide papir med hjerter fast på et stykke rødt papir.
Skriv din hilsen på bagsiden af kortet.