Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bryllupsinvitation med muslingeskalstema
diy logo

Bryllupsinvitation med muslingeskalstema

Lad brylluppet gå i et smukt undervandstema med maritime toner. Skab dine egne invitationskort, bordkort, gæstegaver og menukort til brylluppet med muslingeskaldekorationer, perler og blå detaljer. For at lave de muslingeformede segl skal du bruge en rigtig muslingeskal, som du kan stemple med. Det kan også være flot at kombinere dit havtema med rigtige muslingeskaller i bryllupsborddækningen!

Vil du se mere bryllupsinspiration?

Bryllupsinvitation med muslingeskalstema

Sådan gør du

  • 1

    Download og print skabelonerne til de muslingeformede æsker og østersskallerne.

  • 2

    Invitationskort med malet musling

    Mal en muslingeskal med blå akvarelfarve på et hvidt kort. Brug ikke så meget pigment, hvis du vil have en lys og mere transparent farve. Lad det tørre.

  • 3

    Muslingesegl på kuvert

    Trin 1: Smelt 2-3 lakstykker i smelteskeen over en åben flamme.
    Trin 2: Hæld massen på kuverten dér, hvor du vil have stemplet.
    Trin 3: Pres forsigtigt en muslingeskal ned i massen. Hold muslingeskallen nede i cirka 20 sekunder, indtil massen er kølet af. Vær forsigtig, så du ikke brænder dig.
    Trin 4: Fjern forsigtigt muslingeskallen.
    Tip! Hvis du føler dig lidt usikker på processen, kan du i stedet lave dine segl på bagepapir. Lad seglet størkne, træk det af og lim det så fast, hvor du vil have det.

  • 4

    Bordkort formet som østersskaller

    Trin 1: Tegn og klip små østersskaller ud i kraftigt hvidt kartonpapir.
    Trin 2: Skriv gæsternes navne på østersskallerne med blå akvarelfarve. Lad tørre.
    Trin 3: Lim en perle fast på hvert bordkort med en limpistol.

  • 5

    Bryllupsmenu i østerskort

    Trin 1: Tegn og klip store og små østersskaller ud i kraftigt hvidt kartonpapir.
    Trin 2: Skriv menuen på den store østersskal med blå akvarelfarve. Lad tørre.
    Trin 3: Mal muslingedetaljer på den lille østersskal med blå akvarelfarve. Brug ikke så meget pigment, hvis du vil have en lys og mere transparent farve. Lad det tørre.
    Trin 4: Lim den lille østersskal fast lidt skævt over den store, så man kan se hele menuen ved at løfte lidt på papiret.
    Trin 5: Lim en lille perle fast som sidste finish.

  • 6

    Gæstegaver i musling

    Trin 1: Tegn og klip den store muslingeskal ud i kraftigt blåt kartonpapir. Klip langs de optrukne linjer. De stiplede linjer viser, hvor du skal folde senere.
    Trin 2: Træk med et prægningsværktøj fra midten af muslingeskallen og ud mod kanterne for at lave riller, der minder om en rigtig musling.
    Trin 3: Træk med prægningsværktøjet langs de stiplede linjer for at få en pæn foldelinje. Brug en lineal for at få helt lige linjer.
    Trin 4: Fold sammen langs de stiplede linjer for at skabe en musling. Form muslingen lidt med fingrene
    Trin 5: Sæt lidt lim ved den lille overlapning i papiret, så muslingen holdes sammen.
    Trin 6: Klip små kvadratiske stykker af blåt crepepapir. Pak små karameller eller praliner ind i crepepapiret, og læg dem i muslingen som wedding favour.

Flere krea-idéer
Trustpilot