Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.
Klassiske flethjerter hører julen til! Saml hele familien, og fold hjerter ved hjælp af trinnene nedenfor. Kombinér fine julemønstre med glitterpapir og klassisk glanspapir for at skabe flot variation til juletræet.
Download beskrivelsen, og tag udgangspunkt i en skabelon til flethjerter.
Tegn skabelonen af på bagsiden af valgfrit julepapir. Du kan vælge et designark med julemotiver, glitterpapir eller klassisk glanspapir.
Tegn skabelonen af en gang mere på et andet papir.
Klip delene ud, og klip op ved stregerne.
Flet de to dele sammen til en flettet hjertekurv. Se filmen, og følg illustrationerne i beskrivelsen.
Klip en smal strimmel i papir, og lim den fast indvendigt på hjertet som hank.