Med tykt crêpepapir kan du lave fantastiske blomster til dekoration. Papiret holder sin form og kan formes i bølgende former ved at bøje og trække de krøllede folder ud. Pynt op med masser af papirblomster til fødselsdagen, et bryllup eller måske en sommerfest.
Download skabelonerne, og klip dem ud.
Husk at klippe alle blade ud, så folderne i crepepapiret løber langs bladene fra bund til spids.
Tegn af og klip 16 store kronblade ud i lyserødt crepepapir. Du skal bruge den største skabelon til disse blade.
Tegn af og klip mellemstore kronblade ud i lyserødt og vinrødt crepepapir – 8 kronblade af hver farve. Du skal bruge den mellemstore skabelon til disse blade.
Tegn af og klip 5 små blade ud i grønt crêpepapir. Du skal bruge den mindste skabelon til disse blade.
Træk lidt i bladene for at forme dem. Brug gerne et falseben som hjælp.
Klip en cirkel ud i karton, som du kan bruge som base til at give blomsten stabilitet. Lav et hul i midten af kartoncirklen.
Lim de mindre rosa kronblade fast rundt om midten af kartoncirklen.
Vend cirklen om og lim de større rosa kronblade fast rundt om midten på denne side.
Lim de grønne blade fast oven på de store rosa.
Vend cirklen igen og lim de vinrøde fast rundt om midten.
Lav et hul i en styroporkugle.
Klip en lang strimmel på ca. 20 x 20 cm ud i gult crêpepapir. Klip lange frynser langs den ene side. Klip frynserne til takker foroven. Rul strimlen sammen, kom lidt lim på enden uden frynser, og tryk den fast i styroporkuglen.
Klip endnu en strimmel på ca. 13 x 35 cm ud i vinrødt crepepapir. Klip frynser langs den ene kortside. Beklæd derefter styroporkuglen med det vinrøde papir. Lad frynserne stikke op rundt om de gule frynser.
Sæt en blomsterpind fast med lidt lim i styroporkuglen på undersiden, hvor der ikke er frynser. Før pinden gennem hullet i blomsten, og sæt den fast med lim.
Beklæd endnu en styroporkugle med cirka 7 x 12 cm grønt crepepapir.
Sæt den grønne kugle fast på blomsterpinden, der stikker ud på blomstens underside. Pinden skal gå lige gennem kuglen og limes fast. Knæk pinden af, og bøj den til en krog, så du kan hænge eller fastgøre blomsten.